- Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix (arkivfoto)

KL lancerer et stort demokratiprojekt

”Demokrati og sammenhængskraft” hedder det fælleskommunale initiativ, der skal styrke det lokale demokrati over de næste fire år. De første aktiviteter begynder efter sommerferien.

Udgivet: 22/05/2026

Susanna Arpi

Redaktør

Del artiklen:

KL vil sammen med kommunerne og andre aktører sætte fokus på, hvorfor det lokale repræsentative demokrati er vigtigt, og hvordan det kan blive stærkere.

Over de næste fire år vil der blive sat gang i en række fælles aktiviteter. Det er aktiviteter, som har til formål at engagere flere unge i lokaldemokratiet, og andre som handler om borgerinddragelse, civilsamfund, lokale medier, den offentlige samtale og kommunalbestyrelsens arbejdsvilkår.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra KL.

”Det danske demokrati står stærkt. Vi har fortsat stor tillid til hinanden, myndighederne og de folkevalgte – og vores decentrale samfundsmodel gør, at borgerne er tæt på beslutningerne om den fælles hverdag. Men vores demokrati står også over for udfordringer, som vi er nødt til at se på med meget åbne øjne. Vi kan og må vi ikke tage vores demokrati for givet,” siger KL’s formand Peter Rahbæk Juel.

Projektet, der hedder "Demokrati og sammenhængskraft", går i gang efter sommerferien.

”Der er allerede gang i mange gode aktiviteter i kommunerne for at engagere borgerne og understøtte det politiske arbejde. Initiativet vil derfor stå på skuldrene af de mange lokale erfaringer og samtidig være med til at sætte endnu mere skub under arbejdet,” siger KL's næstformand Martin Damm.

Sidst opdateret: 22/05/2026 - 11:46

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]