Næsten halvdelen af unge mellem 16 og 25 år har lav demokratisk selvtillid.

Det viser Demokratianalyse 2026 fra DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd.

Demokratisk selvtillid handler ifølge rapporten om at forstå politik og have tiltro til sine evner i demokratiet. Her viser analysen, at de unge oplever politik som teknisk og svært at forstå, og det kan påvirke deres lyst til at deltage i samfundet.

Danske Skoleelever kalder resultatet "ærgerligt".

“År efter år bliver demokratiet sværere, og det er et kæmpe problem. Hvis unge skal blive demokratiske medborgere, kræver det, at vi lytter til dem og ønsker, at de deltager i samfundet," siger forperson Magnus Herrmann.

53 procent af eleverne har høj demokratisk selvtillid i 2026. Det er en stigning på syv procentpoint siden sidste år.

I Foreningen af Lærere i Samfundsfag (FALS) kan formand Rasmus Tranegaard Andersen ikke genkende, at de resterende 47 procent har lav demokratisk selvtillid.

“De unge, jeg møder, er stærkt demokratisk anlagte, og de engagerer sig i samfundet," siger han.

"Jeg er faktisk ikke særligt bekymret. Men resultatet gør indtryk, for jeg mener, vi har et af de bedste demokratier i verden, der burde give de unge mulighed for at opnå en demokratisk selvtillid," tilføjer han.

SamfundsCup og rollespil skal inddrage flere

Undersøgelsen peger på, at manglende interesse og oplevelsen af ikke at vide nok om politik er blandt de største barrierer for unges politiske deltagelse.

Derfor efterlyser eleverne en mere aktiv og inddragende undervisning. Men den type undervisning findes allerede ude i klasselokalerne, mener Rasmus Tranegaard Andersen, der til dagligt underviser på Aarhus Katedralskoles tre gymnasietrin.

Her har gymnasieeleverne eksempelvis været på mediebesøg hos Politiken og Altinget, mens turen også er gået forbi en række virksomheder, interesseorganisationer og tænketanken CEPOS. Derudover arrangerer foreningen hvert år SamfundsCup, hvor elever dyster om at skabe innovative løsninger på samfundsproblemer.

"Vinderprojektet handlede om, hvilke rettigheder man har som ungarbejder nede i SuperBrugsen. Det viser for mig, at de unge har en aktivistisk tilgang," siger Rasmus Tranegaard Andersen.

Eleverne i undersøgelsen nævner blandt andet rollespil som et bud på en aktiv måde at lære om partiernes holdninger. Et greb, som er velkendt for gymnasieeleverne på Aarhus Katedralskole, fortæller Rasmus Tranegaard Andersen.

"Man kan få lov agere som en Dansk Folkeparti-politiker og argumentere ud fra partiets ideologi, trods at man ikke selv står der. Det er en god måde at lære eleverne at sætte sig ind ind i andres synspunkter," siger han.

Men sådan er det ikke alle steder, påpeger Danske Skoleelever, der fremhæver sin egen dugfriske undersøgelse, hvor hver tredje elev ikke føler sig inddraget i undervisningen.

"Det er netop undervisning med rollespil og mediebesøg, der er med til at styrke elevernes demokratiske selvtillid. Det skal der være mere af, for vi kan se, at hver tredje ikke føler sig som en del af undervisningen," siger Magnus Herrmann.

Politik er blevet komplekst

Ifølge Rasmus Tranegaard Andersen skal undersøgelsens resultater også ses i lyset af, at politik ifølge ham er blevet mere komplekst de seneste ti år. Og det er ikke nemt at undervise i partiernes holdninger, når de hele tiden skifter dem ud, påpeger han.

"Det tog jo kun ganske få øjeblik fra folketingsvalgets afslutning til, at der lige pludselig var partier, der mente noget andet end i valgkampen. Så bliver det svært for både underviser og elev," siger han.

Generelt arbejder de gymnasier, som FALS repræsenterer, for at præsentere eleverne for forskellige politiske synspunkter, fortæller Rasmus Tranegaard Andersen. Men det handler også om, hvorvidt eleverne er modtagelige for undervisningen, siger han.

"Der er stor forskel på, hvor stærk interessen for politik og demokrati er mellem de elever, der vælger samfundsfag på A eller C-niveau. Og det påvirker også den selvtillid, der kommer af interessen," siger han.

Men ansvaret for at samle alle elever op ligger hos skolerne og gymnasierne, mener Magnus Herrmann. Han fremhæver et citat fra demokratitænkeren Hal Koch, der var DUF's første forperson:

“Demokratiet skal genvindes for hver generation – og det kræver noget af andre end de unge."