Borgere og virksomheder strømmer i disse år til en række midt- og østjyske kommuner. Men på trods af den fremgang føler flere af kommunerne, at udligningssystemet arbejder imod dem. Det er kommuner, der gentagne gange har forsøgt at gøre Christiansborg opmærksom på det, de ser som graverende fejl i udligningssystemet, og som i sidste ende presser både velfærd og kommunekasse.

En analyse, som NB-Økonomi har foretaget, viser et lignende billede. Her starter gruppen af jyske og sjællandske mellem- og mindre bykommuner cirka i midten, når det kommer til indtægtssiden, men efter udligning af indtægterne og særligt efter de mange særtilskud er flere af kommunerne sendt helt ned til bundplaceringerne over finansiering.

Det er især kommuner som Skanderborg, Rebild, Hedensted, Silkeborg, Favrskov og Odder, hvor man i øjeblikket oplever stor tilflytning af både arbejdspladser og nye borgere, men hvor man i forvejen oplever, at man efter udligning bliver fattigere sammenlignet med landsgennemsnittet af kommuner.

Odder Kommune er et af eksemplerne på problematikken. Kigger man på kommunernes rangering efter diverse skatteindtægter, så er Odder nummer 51 ud af landets 98 kommuner. Nærmest lige i midten.

Men efter der er fordelt særtilskud og diverse udligninger af indtægtssiden, så rasler kommunen ned som nummer 98 og ender som landets 'fattigste' kommune.

Det er ifølge Odder Kommunes borgmester, Lone Jakobi (S), et udtryk for, at udligningssystemet er blevet dårligere til at forklare en række kommuners reelle udgiftsbehov. I stedet kompenserer systemet med en lang række særtilskud. Og får man ikke del i dem, så ender man langt nede på listen:

"Det viser jo de åbenlyse skævheder, der er i systemet, når udligningen ikke fanger vores reelle udgiftsbehov. Vi har en kæmpe vækst af både ældre og de helt unge, og det ligner også, når man ser på jeres analyse, at den hovedstadsudligning, der reelt er fjernet, alligevel eksisterer, måske på vores bekostning," siger hun.

Det er planen, at der skal komme et nyt udligningssystem, der skal træde i kraft i 2029, og det har Lone Jakobi store forventninger til:

"Det kan godt være, at alle ikke bliver helt tilfredse, men det må være muligt at lave noget, der er markant bedre end det, vi har i dag. Det synes jeg også, den enighed, der har været blandt borgmestrene, har vist," siger hun.

Den borgmesterenighed, Lone Jakobi refererer til, handler om, at landets borgmestre via KL i januar 2025 blev enige om 'ni bærende principper til ændringer af tilskuds- og udligningssystemet', som man sendte til den daværende SVM-regering.