Kommunernes udgifter til længevarende botilbud hos private er steget med over 18 procent på et år til trods for at antallet af pladser kun er steget med lidt under 6 procent i samme periode.

Det viser en analyse af kommunernes udgifter til private botilbud i regnskaberne fra 2025 samt antallet af pladser på botilbud fra Tilbudsportalen, som NB-Økonomi har lavet.

Samlet set er kommunernes udgifter til private botilbud steget med knap 1,3 mia. kr. fra 2024 til 2025. Langt den største stigning er sket på de længerevarende botilbud.

Men det lader ikke til at være en øgning i antallet af pladser, kommunerne køber, for fra udgangen af 2024 til udgangen af 2024 er der kun kommet 51 flere pladser på private længerevarende botilbud ifølge tal fra TIlbudsportalen.

Netop taksterne på private botilbud er også blandt forklaringerne fra kommunerne på den generelle udgiftsstigning på det specialiserede socialområde.

"Det haster med at få forbedret rammerne på området og for eksempel få mere kontrol med priserne på de private tilbud. For det er ganske enkelt uholdbart, at udgifterne hvert år stiger med mange milliarder, uden at vi kan kontrollere, om borgerne rent faktisk får den bedst mulige hjælp for pengene,” sagde Lasse Frimand Jensen (S), formand for KLs socialudvalg om den generelle udvikling.

Tidligere på året slog en analyse fra Social- og Boligministeriet fast, at udgiftsstigningen i høj grad skyldes stigninger i udgifter til private længerevarende tilbud.

De private tilbud udgør også en større del af det samlede antal pladser på længerevarende botilbud, viser tal fra Tilbudsportalen.

Især i kommunerne Vallensbæk, Varde og Holstebro er udgifterne steget markant. Se tallene for alle kommuner i kortet.