Særligt håndværksfagene er i høj kurs den nye ordning. På sigt skal også detailhandlen og omsorgsfagene med, siger skolechef.

Særligt håndværksfagene er i høj kurs den nye ordning. På sigt skal også detailhandlen og omsorgsfagene med, siger skolechef. - Foto: KL

Stigende interesse for juniormesterlære

Skolechefer ser juniormesterlære som en vej til bedre trivsel og flere elever på erhvervsuddannelserne. Den stigende interesse kan dog skabe mangel på praktikpladser i virksomhederne.

Udgivet: 08/05/2026

Frederik Gjersen Hansen

Journalist

Del artiklen:

Flere elever i udskolingen kombinerer nu den klassiske skolegang med erhvervsfaglig praktik en til to gange om ugen.

Det sker gennem juniormesterlære, som er et af de nye initiativer fra skolereformen "Frihed og fordybelse", der er vedtaget af SVM-regeringen, Liberal Alliance, De Konservative og Radikale Venstre.

2.551 elever landet over har valgt juniormesterlære, svarende til 2,6 procent af eleverne i folkeskolens 8. og 9. klasser, viser en ny analyse fra Dansk Industri.

Egedal er en af de kommuner, som har haft særligt fokus på ordningen, fortæller skolechef Peter Brixen. Her er 28 elever fra udskolingen i erhvervspraktik op til to gange om ugen.

"Vi har haft et stærkt fokus på at få flere unge ind på erhvervsuddannelserne samtidig med, at vi laver en skoledag, hvor flere trives. Der er juniormesterlæren et virkelig godt greb," siger Peter Brixen til NB-Kommune.

Eleverne har færre fag og til gengæld en til to dages praktik hos en virksomhed. Interessen for forløbet har gjort, at færre elever i Egedal Kommune bliver sendt på STU, som er et uddannelsesforløb for unge med særlige behov.

"Nogle gange bliver STU løsningen for dem, som ville have større glæde af at komme ud på arbejdsmarkedet. Med juniormesterlæren har vi formået at få flere i arbejde og praktik i stedet for bare at sende dem på STU," siger Peter Brixen.

Detail og omsorgsfag er næste skridt

Målet med juniormesterlære er at få flere til vælge de erhvervsfaglige uddannelser, hvor ansøgningen har ligget på det laveste niveau i ni år.

I 2026 søgte 19 procent en erhvervsuddannelse, viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet. Præcis den andel ligger man på i Svendborg Kommune, men ambitionen er, at hver fjerde skal søge mod en erhvervsfaglig uddannelse, fortæller skolechef Kathrine Vestergaard Hyttel.

Derfor har kommunen valgt at sætte hårdt ind på juniormesterlære. 2,8 procent af eleverne har tilvalgt ordningen, og det er særligt særligt tømrer- og elektrikerfaget, der fylder.

“Vi har forsøgt at booste arbejdet med juniormesterlære. Vi vil være glade, hvis vi kan ramme omkring fem procent," siger Kathrine Vestergaard Hyttel.

Men hvis målet skal nås, skal flere typer af virksomheder med, fortæller hun.

“Vi vil rigtig gerne brede det ud, så også omsorgsområderne og detailhandel kan blive en del af juniormesterlære," siger hun.

Potentiel mangel på virksomheder

I takt med den stigende interesse for forløbet har Egedal været på "charmeoffensiv" for at få nok virksomheder, som kan tilbyde eleverne et forløb.

“Hvis juniormesterlære vokser meget mere, kan det blive svært at skaffe virksomheder nok," siger Peter Brixen.

I Svendborg er interessen stor blandt virksomhederne, men kendskabet til ordningen halter, fortæller Kathrine Vestergaard Hyttel.

“Virksomhederne skal vide, at juniormesterlære findes, og at vi rigtig gerne vil samarbejde med dem,” siger hun.

Fik du læst?

Så mange elever er i juniormesterlære

Sidst opdateret: 08/05/2026 - 12:10

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]