Af Steen Houmark

Der var noget befriende over den måde, KL havde bygget debatten om sundheds- og ældrereformerne op på under Social- og Sundhedspolitisk Forum i Aalborg.

I stedet for seks powerpointpræsentationer fra en talerstol blev debatten iscenesat som en slags forestilling i tre akter: Først eksperterne, så politikerne og til sidst praktikerne.

Det begyndte, da moderator og KL-direktør Christian Harsløf præsenterede åbningsduoen “to gange Jakob”, som bestod af professor Jakob Kjeldberg og formand for Kommunale Velfærdschefer, Jakob Bigum Lundberg.

De stod for debattens analytiske virkelighedstjek, hvor de rev plasteret af og bevægede sig væk fra de pæne drøftelser om sundhedsråd, reformer og nye styringsmodeller og leverede en analyse med en langt større erkendelse: Danmark mangler ganske enkelt medarbejdere til det velfærdssamfund, man samtidig forsøger at bygge om.

Jakob Kjeldberg kaldte det direkte for “elefanten i rummet”.

Ingen vinder valg på sandheden

Ifølge ham kommer Danmark til at mangle omkring 24.000 social- og sundhedsmedarbejdere inden for de kommende år, samtidig med at sundhedsreformen flytter flere opgaver ud af hospitalerne, som så skal håndteres i det nære sundhedsvæsen, primært af kommunerne.

“Ingen politikere vinder valg på at fortælle vælgerne, at de måske selv må tage et større ansvar for deres gamle mor i fremtiden,” konstaterede han tørt på spørgsmålet om, hvorfor ingen taler højere om rekrutteringsudfordringen.

Jakob Kjeldberg rettede desuden blikket mod forskellen i de to reformers virkemidler, hvor sundhedsreformen arbejder med hårde styringsgreb og økonomiske incitamenter, ser vi en ældrereform, der i høj grad bygger på “bløde virkemidler” som frisættelse, faste teams og helhedspleje.

Kommunernes møde med det regionale maskinrum

Ved siden af forskeren stod kommunernes egen virkelighed repræsenteret ved Jakob Bigum Lundberg. Han advarede om kulturforskellene mellem kommuner og regioner, når sundhedsreformen ruller ud.

“Det har jo været sådan et wake-up call for mange kommunale deltagere at komme ind i det her regionale styringsrum, som kan virke meget centraliseret,” sagde han.

Hans advarsel var klar: Hvis kommuner og regioner ikke lærer hinandens virkelighed at kende, risikerer sundhedsrådene at ende som symbolske samarbejdsrum. I værste fald kan reformen ende i det, han kaldte “quiet quitting” fra kommunernes side.

Duedahl: Hospitalerne kan ikke holde til det

Da politikerne overtog scenen, forsøgte de ikke at afvise problemerne. Tværtimod anerkendte både KL’s sundheds- og ældreudvalgsformand Dorte West og formand for Danske Regioner, Mads Duedahl, at reformerne bliver vanskelige.

Men hvor eksperterne tegnede krisen, forsøgte politikerne at tegne løsningen. For Mads Duedahl var hovedbudskabet tydeligt: Opgaver skal flyttes væk fra hospitalerne, ellers knækker økonomien. Han pegede samtidig på den massive økonomiske omlægning bag reformen:

“Vi flytter op mod 75 procent af vores demografimidler ud i det nære sundhedsvæsen. Kommunerne bidrager hver især med 15 procent. Det er en kæmpe omlægning.”

Ifølge Duedahl er reformens succes helt afhængig af, at sundhedsrådene lykkes med at skabe løsninger, der faktisk reducerer hospitalsbelastningen.

“Vi kan ikke bare lade tusind blomster blomstre. Vi skal bruge de metoder, vi ved virker – og som faktisk aflaster sygehusene,” lød det fra Danske Regioners formand, da vi talte med ham efter debatten.

“Sundhedsrådene må ikke blive til 17 sogneråd”

Et centralt tema var samarbejdet mellem kommuner og regioner. Mads Duedahl beskrev sundhedsrådene som et nyt politisk forum med fælles ansvar og fælles økonomi, men advarede også mod lokale særhensyn.

“Sundhedsrådene må ikke udvikle sig til 17 sogneråd, hvor man kun tænker på sit eget område,” sagde han.

Han understregede samtidig, at samarbejdet skal baseres på evidens frem for klassisk partipolitik. Og måske mest opsigtsvækkende i en debat om magtbalancen mellem regioner og kommuner:

“Det er vigtigt, at regionerne ikke trækker vetokortet. Det her skal lykkes i fællesskab,” lød det fra Duedahl.

Praktikerne pegede på reformernes svageste punkt

Til sidst flyttede debatten sig fra styringsmodeller til hverdagen ude hos borgerne. Her stod især FOA's sektorformand Tanja Nielsen tilbage med en alvorlig advarsel: Reformerne risikerer at skabe nye huller i samarbejdet.

“Datasystemerne taler ikke sammen på tværs af regioner og kommuner. Der skal simpelthen laves nogle bedre snitflader,” sagde hun efter debatten.

Hun pegede især på flytningen af akutsygeplejen fra kommuner til regioner som et potentielt sammenbrudspunkt.

“Det, jeg bliver mest bekymret for, er samspillet mellem hjemmeplejen ude i borgerens hjem og den regionalt ansatte akutsygepleje,” sagde hun.

Reformernes egentlige test

Debatten i Aalborg efterlod i sidste ende et ret klart billede: Ingen på scenen afviste reformerne. Ingen mente, at status quo var holdbart. Alle kredsede om den samme erkendelse: At fremtidens sundheds- og ældreområde ikke alene kan bygges med nye råd, økonomimodeller og strukturændringer.

Det kommer til at afhænge af, om man kan skabe tillid mellem sektorer, respekt mellem fagligheder og sammenhæng omkring borgeren.

KL’s sundheds- og ældreudvalgsformand Dorte West på scenen og formand for Danske Regioner, Mads Duedahl, der var med på et videolink.

Foto: Steen Houmark