Formand for Ekspertudvalget og forskningsdirektør ved VIVE, Torben Tranæs, havde forventet, at udgifterne på det specialiserede socialområde ville stige i 2025. Men han havde ikke ventet, at det skulle blive en rekord stor stigning på 2,6 milliarder kroner.

Det er næsten det dobbelte af, hvad området plejer at stige med.

"Det var forventet, at stigningen ville fortsætte. Men jeg er nok blevet lidt overrasket over, hvor meget mere udgifterne er steget," siger han til NB-Social.

Han understreger, at det er svært at sige, hvad det er et udtryk for, da han endnu kun har set de samlede udgifter og udgifterne fordelt på kommuneniveau. Det vil kræve yderligere analysearbejde.

Dog peger han på, at forklaringen i udgiftsstigningerne skal findes i strukturelle udfordringer på botilbudsområdet, hvor der ikke er styr på prisdannelsen.

Som formand for Ekspertudvalget kom Torben Tranæs med flere forslag, der skulle sikre en bæredygtig økonomisk og faglig udvikling på det specialiserede socialområde.

Her er nogle af forslagene allerede blevet gennemført. Eksempelvis beløbsgrænsen for alternative tilbud på ti procent. Men ifølge Tranæs har det ikke nået at få effekt endnu.

Samtidig lykkedes det ikke SVM-regeringen at lande en aftale om en ny takstmodel på botilbudsområdet, som Tranæs-udvalget også anbefalede.

"De initiativer, der har med priserne at gøre, er enten ikke vedtaget eller har ikke fået effekt endnu, og de mere overordnede initiativer omkring kommunernes mulighed for at styre området, er jo også noget, der først ville kunne få effekt på sigt."

Her peger han blandt andet på, at effekten af at kommunerne tilpasser sine fysiske rammer, så de eksempelvis får etableret det antal offentlige tilbud, de gerne vil have, også vil tage tid.

Derfor var det forventeligt, at det ville tage tid for at få udgiftsvæksten dæmpet.

Han understreger dog, at prisdannelsen på botilbudsområdet er særligt vigtigt, hvis der skal styr på udgifterne.

"Det allervigtigste er prisdannelsen på botilbudsområdet. Det har man ikke fået aftalt endnu."

Forventer fortsat stigning i udgifterne

Ifølge interne dokumenter fra SVM-regeringen, ville takstmodellen først træde i kraft i 2028. Det var i et forhandlingsforløb, hvor regeringen forsøgte at lande en aftale i starten af 2026.

Det vil sige, at skulle en kommende regering have samme ambition om at lande en takstmodel, kan der går endnu længere tid, før kommunerne får glæde af den.

Derfor forventer Torben Tranæs også, at udgifterne fortsat vil stige:

"Man må forvente en fortsat stigning. Det er også det, kommunerne har meldt ud, at de forventer en fortsat stigning. Men de har også meldt ud, at de forventer at få behov for mere kapacitet. Så noget af stigningen er jo også fordi, at behovet er steget."

Tranæs understreger, det ikke er noget, man løser fra den ene dag til den anden, da det handler om at omstille en hel sektor.

Dog mener han ikke, at der kommer styr på udgifterne, før der er styr på prisdannelsen, hvilket kunne være i form af en takstmodel.

"Man får ikke dæmmet op for det, før man får styr på prisdannelsen på det hovedområde, der har været drivende for prisudviklingen."

En takstmodel sikrer større fokus på kvalitet

Netop den forslåede takstmodel på botilbudsområdet havde SVM-regeringen svært ved at lande en aftale om, da den er relativt udskældt, ligesom flere aktører på socialområdet også slår tvivl om effekten.

Torben Tranæs mener, at den store gevinst ved en takstmodel er, at kommunerne får den kvalitet, de betaler for, ligesom udgiftsstiger i højere grad vil være tilsigtede, fordi behovet så er steget, eller man politisk har hævet kvaliteten.

"I den udstrækning, der sker udgiftsstigninger, så er det tilsigtede stigninger, som enten skyldes øgede behov, eller at man politisk ønsker en anden kvalitet. Priserne er baseret på en vurdering af, hvad det koster at have den kvalitet, man gerne vil have," siger han og fortsætter:

"Det bliver nemmere for Socialtilsynet at gøre deres arbejde, fordi det primært er kvaliteten, de skal kigge på. Ligesom kommunerne får mere entydige interesser i at sørge for, at de får den kvalitet, de betaler for, da priserne er givet på forhånd."

Tranæs uddyber, at det tidligere for kommunerne kunne være en afvejning, om de skulle slække på kvaliteten, da de så ville få det billigere. Det incitament forsvinder eller bliver mindre med en takstmodel.