- Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Lokalpolitiker bløder op på kritik af forvaltning i Lolland

DF'er ændrer sin kritik af forvaltningen i Lolland Kommune. Enhedslisten fastholder, at oppositionen ikke får samme service som flertalspartierne.

Udgivet: 04/05/2026

Frederik Gjersen Hansen

Journalist

Del artiklen:

Det skabte stor virak, da flere oppositionspolitikere i Lolland Kommune anonymt kritiserede forvaltningen for at have for stor magt i kommunen.

Kritikken kom fra blandt andet Allan Blak (DF), der siden stod frem i P1 Morgen. Han manglede bilag i sager, og derfor kunne han ikke træffe beslutninger på et oplyst grundlag, mente han. På denne måde fik forvaltningen ifølge Allan Blak for stor magt.

Men efter et byrådsmøde i torsdags, hvor forholdet mellem byråd og forvaltning blev diskuteret, har han ændret sin kritik. Problemet er nu, at forvaltningen ikke fortæller, hvornår man kan forvente at få svar, mener han.

"Jeg vil bare gerne have en tidsfrist, ligesom når borgere søger aktindsigt," siger Allan Blak til NB-Kommune.

Enhedslisten fastholder sin kritik, fortæller Birthe Larsen.

“Vores byrådsmedlemmer i oppositionen får ikke den samme service som borgerne og flertalspartierne," siger hun.

SF, der er en del af flertallet, kan ikke genkende, at forvaltningen servicerer partierne forskelligt.

“Min oplevelse er, at vi alle sammen får meget hjælp, og at der bliver svaret hurtigt," siger Cecilie Louise Stabell (SF) til NB-Kommune.

Nyt kodeks om byrådsarbejde

En arbejdsgruppe skal nu udarbejde et kodeks for det fremtidige byrådsarbejde, så serviceringen af partierne bliver mere ensartet, fortæller Birthe Larsen.

“Vi oplever fejl og forglemmelser så tit, at vi føler os nedprioriteret," siger hun.

Men kan I dokumentere, at flertalspartierne har fået hurtigere og bedre svar end jer i oppositionen?

"Vi kan ikke fremvise dokumentation for, at flertalspartierne for hurtigere svar. Eller det kan vi nok, men det kræver, at jeg leder efter det," siger hun.

Fik du læst?

Borgmester genkender ikke forskelsbehandling – vil tage dialog på byrådsmøde

Sidst opdateret: 04/05/2026 - 12:34

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]