Kommunerne modtager stakkevis af klager skrevet ved hjælp af AI, hvor der ofte kludres i det og for eksempel henvises til love, som ikke findes.

Det er kunstig intelligens som eksempelvis ChatGPT, der i løbet af de seneste år har givet borgerne adgang til lynhurtigt at formulere lange tekster, når de klager over afgørelser i kommunerne.

Det skriver DR i en artikel mandag.

På få sekunder kan borgerne have en flere sider lang klage klar fyldt med henvisninger til paragraffer og lovgivning, der understreger, at kommunernes afgørelser i borgernes sager er helt forkerte.

Problemet er, at klagerne over kommunernes afgørelser ofte bliver utroligt lange og i flere tilfælde fyldt med fejl og forkerte informationer.

Og det går ud over sagsbehandlingen, som bliver tungere og mere tidskrævende, lyder det fra flere kommuner, DR har talt med.

Blandt andet Jakob Frost, som er borgerrådgiver i Silkeborg Kommune og dermed er bindeleddet mellem borgere og kommunen. Han behandler i forbindelse med sit arbejde klager over kommunens afgørelser i børne- og familiesager, eller over personalesager.

Ifølge borgerrådgiveren bliver der nu brugt kunstig intelligens i hver femte af de klagesager, der lander på hans skrivebord.

Det kan tage en specialist i kommunen op til to dage, at forholde sig til samtlige af de måske 50 klagepunkter, som en borger sender ind.

Jakob Frost har i flere tilfælde også oplevet, at klagerne ikke fjerner sætninger, der tydeligt indikerer, at klagen er udarbejdet af kunstig intelligens. Blandt andet hvor den tilbyder et resumé af hele teksten eller stiller spørgsmål tilbage til brugeren.

"Nogle gange hallucinerer de her AI’er og finder på lovgivning, som måske findes i andre lande, men som i hvert fald ikke kan slås op i de danske systemer," siger han til DR.

Har svært ved at navigere i den offentlige forvaltning

Omfanget af AI-klager i den kommunale forvaltning overrasker ikke Helene Ratner, professor ved Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi på DTU, og ekspert i kunstig intelligens.

"Nej, det kommer ikke bag på mig, at flere borgere bruger AI til at skrive klager," siger hun til NB-Kommune.

De store sprogmodeller, især apps som ChatGPT, har ifølge professoren et enormt brugervenligt interface, som er meget let at bruge. Derfor har rigtigt mange borgere taget teknologien til sig.

"Det viser, at borgerne har svært ved at forstå deres rettigheder og navigere i den offentlige forvaltning. Den offentlige sektor er blevet enormt kompleks og svær at navigere i," siger Helene Ratner.

Hun understreger, at ChatGPT kan være et godt værktøj for dem, der ellers ville have svært ved at få formulere en klage.

"Når borgere vil gøre indsigelser til det offentlige, hvis de vil klage for eksempel, så vil de jo mobilisere de værktøjer, de har," siger hun og tilføjer:

"Borgerne bruger jo det her værktøj, fordi de føler sig magtesløse og og måske desperate. Min bekymring kan være, at ikke det reducerer uligheden, men forstærker uligheden, for det er stadig de ressourcestærke borgere, der formår at klage og få ret, fordi de også kan orientere sig i lovgivning."

Så teknologien betyder, at borgerne nu kan få produceret en tekst, der virker troværdig og autoritativ, som ligner myndighedssprog.

"Men et velformuleret brev hjælper ikke, hvis henvisningerne til lovgivning er forkerte," siger Helene Ratner.