Politikerne i en lang række af landets kommuner skal i de kommende måneder afgøre, om de skal tillade etablering af et datacenter.

NB-Forsyning & Klima har derfor lavet følgende oversigt over mulige plusser og minusser for kommunen, som kan være en hjælp til at træffe beslutningen.

Derfor er gevinsterne små for kommunekassen

Det er en gundlæggende misforståelse, at nye datacentre i sig selv er en stor økonomisk fordel for kommunekassen. Forklaringen er, at kommunerne stort set ikke får indtægter fra datacentre.

Det skyldes først og fremmest, at datacentrene ofte er ejet af store globale techfirmaer, der ikke betaler særlig meget i selskabsskat i Danmark.

Ydermere fordeles den kommunale andel af selskabsskatten på 14,24 procent efter lønsummen i de forskellige afdelinger. Med relativt få ansatte lokalt, så ender størstedelen af den kommunale andel af selskabsskatten i hovedstadsområdet, hvor de mange og dyre medarbejdere typisk sidder placeret.

De kommuner som datacentrene søger mod har ofte ingen dækningsafgift, fordi den ikke vil indbringe særlig meget, da den udregnes som en promille af grundværdierne. Problemet er også, at hvis en kommune med datacentre vil indføre dækningsafgift, så vil den ramme alle eksisterende virksomheder i kommunen.

Til gengæld har kommunerne en række omkostninger til datacentrene i form af godkendelser og slid på veje, så derfor vil nettoeffekten af selve datacenteret ofte være negativt.

Afgørende om ansatte bor i kommunen, og hvad de tjener

En anden mulig gevinst for kommunerne er de afledte skatteindtægter fra de medarbejdere som dels bygger datacentret, dels får de varige arbejdspladser på datacentret.

For begge grupper gælder det, at kommunen kun får skatteindtægter fra medarbejderne, hvis de rent faktisk bor i kommunen, og dermed er skattepligtige.

Dernæst er det vigtigt for kommunen at vurdere lønniveauet for de medarbejdere, som forventes at bosætte sig i kommunen. Her skal særligt yder- og landkommuner være opmærksomme på, at der er en generel tendens til, at des højere uddannelse en medarbejder har, des større er sandsynligheden for, at de bosætter sig i de store byområder og dermed ikke i de kommuner, hvor datacenteret ligger.

Dermed vil der være en tendens til, at det især er de ikke-akademiske medarbejdere, som bosætter sig i den kommune, hvor datacenteret ligger.

Husk den kommunale udligning

Inden en kommune kritikløst bare glæder sig over, at selv relativt lavere lønnede jo trods alt betaler kommuneskat, så er det vigtigt at huske den kommunale udligning.

Indtægten består af kommuneskatten og eventuelt grundskyld fra medarbejderne og deres eventuelle bolig og den afledte effekt på den kommunale udligning.

Hvis en medarbejder flytter til kommunen med sin familie, så er det afgørende, om familien har et beskatningsgrundlag pr. person, som er større eller mindre end det, som kommunens eksisterende borgere har. Her er det vigtigt at huske, at hvis en familie med to forældre udløser et beskatningsgrundlag på for eksempel en million kroner, så skal det beskatningsgrundlag deles ud på hele familien - og er der eksempelvis to børn, så bliver det blot 250.000 kroner.

Populært sagt, så betyder den kommunale udligning, at kommunerne kun får gevinsten af et højere beskatningsgrundlag end kommunens gennemsnitlige.

Forskellen for yder- og landkommuner

Det gennemsnitlige beskatningsgrundlag i danske kommuner er i år 248.145 kroner, men mange yder- og landkommuner har et noget lavere beskatningsgrundlag på cirka 225.000 kroner. Det betyder, at kommunerne rent faktisk tjener skatten af 4x25.000 kroner på en familie med to børn, hvor forældrene tjener 500.000 kroner hver.

Det præcise beløb afhænger af, hvor lavt et beskatningsgrundlag kommunen har. De fattigste kommuner har en marginal udligning på 95 procent, så de kan kun beholde fem procent af skatten af de 100.000 kroner svarende til cirka fem procent af 25.000 kroner eller cirka 1250 kroner om året for alle de fire nye borgere.

Men dertil kommer, at kommunen må beholde gevinsten af det, som dens udskrivningsprocent overstiger landsgennemsnittet på 25,06. For mange yder- og landkommuner er det mellem 1000 og 1300 kroner om året, så den samlede skattegevinst vil i det her eksempel kun være cirka 2.500 kroner for en familie med en samlet husstandsindkomst på en million kroner.

Men en del af yder- og landkommunerne har en marginal udligningsprocent af skatteindtægter på 75 procent, og dermed får kommunen lov til at beholde cirka 5.000 kroner af skatten plus gevinsten af den højere skatteprocent.

Så altså samlet omkring 6.000 kroner fra familien i eksemplet.

Det siger sig selv, at det er helt afgørende, hvor meget medarbejderne på et datacenter tjener. I eksemplet forsvinder gevinsten således, hvis forældrene kun udløser et samlet beskatningsgrundlag på 900.000 kroner om året, og omvendt stiger det kraftigt, hvis de tjener væsentligt mere end en million kroner - altså 500.000 kroner pr. forældre i årsløn.

Det er næsten umuligt for en kommune at beregne den præcise effekt, men det er omvendt vigtigt at kende parametrene.

Men der er også udgifter

Men nye borgere udløser også udgifter. Her indgår kommunerne også i udligningen, og det afgørende er igen om familien udløser større eller mindre udgifter end gennemsnittet af de eksisterende borgere.

Det er en meget kompleks udregning at se på marginaleffekten af nye borgere, men der vil være en generel tendens til, at borgere i arbejde udløser mindre udgifter end de eksisterende borgere. Men da alle kommuner har en marginal udligning af udgiftsbehov på 95 procent, så rykker det ikke meget på kommunens økonomi.

Hvis nogen af de nye ansatte på datacentrene kommer fra kommunens egen kø af ledige, så vil kommunen få en betydelig gevinst, da kommunen så typisk sparer omkring 150.000 kroner pr. ledig.

Udfordringen er blot, at kommunerne generelt har meget få ledige, som er umiddelbart klar til at tage et højteknologisk job på et datacenter.

Med 100 varige arbejdspladser så er gevinsten formentligt mellem et par og ti millioner kroner

Erfaringen viser, at et datacenter medfører omkring 80-100 varige arbejdspladser. Afhængig af kommunens forhold, så vil et datacenter altså umiddelbart give en kommune en økonomisk gevinst på mellem et par millioner og formentligt op til ti millioner kroner om året.

Men dertil kommer gevinsten af, at kommunen får stordriftsfordele af stigende folketal, ligesom der er en afledt på eksempelvis omsætningen hos handlende og håndværkere.

Mens gevinsten for kommunekassen er relativ lille af et datacenter, så kan borgerne i nogle tilfælde se frem til at en betydelige gevinst i form af billigere fjernvarme på grund af gratis overskudsvarme fra datacentrene.

Det er blandt andet tilfældet i Viborg Kommune, hvor Viborg Varme kan udnytte overskudsvarmen fra Apples datacenter og Energinets transformere. I 2027 er forventningen, at fjernvarmeforbrugerne kan spare 1000-1500 kroner om året, som alt afhængig af elpriserne vil stige til 3000-4500 kroner om året ved fuld effekt.

Mangel på elektricitet kan ramme eksisterende virksomheder

På grund af den mangelfulde og forsinkede udbygning af elnettet, så er kommunerne nød til at forholde sig til, hvordan etablering af et datacenter vil påvirke adgangen til elektricitet for kommunens eksisterende og eventuelt kommende virksomheder.

Det ene scenarie er, at datacenteret og dets relativt få medarbejdere sætter sig på hele den ledige strømkapacitet, og dermed vil hæmme erhvervsudviklingen i kommunen og spærre for nye virksomheder med langt flere ansatte. Og så kan et datacenter pludseligt udløse store tab.

Det andet scenarie er, at datacenteret fremskynder en udbygning af elnettet, så der rent faktisk kommer bedre muligheder i elforsyning for eksisterende og kommende virksomheder i kommunen.