
Der er brug for en tydelig plan for kommunernes beredskab, hvor civilsamfundet i højere grad indgår. "Selvom vi havde beredskabsplaner under corona, så blev vi jo taget på sengen alligevel. Vi er nødt til at blive bedre til at arbejde på tværs," siger KL's formand for sikkerhedsudvalget, Lone Loklindt (RV). - Foto: Benjamin, Dalby
KL: Civilsamfundet er afgørende for kommunernes beredskab – men planen mangler
Kommunerne er afhængige af civilsamfundet for at nå de mest sårbare i kriser. Men hvis noget går galt, er ansvaret mellem frivillige og myndigheder stadig uklart, mener KL-udvalgsformand.
Udgivet: 22/04/2026
Civilsamfundet bør få en central rolle i kommunernes beredskab, hvis de skal være klar til ekstreme hændelser og kriser, der kan lukke samfundet ned.
For civile organisationer har unik adgang til sårbare borgere, som kommunerne ikke nødvendigvis kender til. Det mener KL's udvalgsformand for samfundssikkerhed, Lone Loklindt (RV).
“Civilsamfundet har særlig adgang til sårbare borgere ved steder, hvor kommunen ikke bare kan komme og ringe på – og den viden kan vi bruge i beredskabsplanlægningen," siger hun.
Udmeldingen kommer, efter flere kommuner har indgået samarbejde om beredskab med en række civilorganisationer. Senest har ni kommuner lavet aftaler om beredskab med Røde Kors.
Røde Kors kan med sine frivillige hjælpe med eksempelvis psykisk førstehjælp, når krisen rammer. Men et frivilligt samarbejde er også sårbart, erkender Lone Loklindt.
“Frivillige er ikke ansat til at levere døgnet rundt – der er en grænse for, hvor meget man kan basere på frivillighed. Vi kan ikke tage os af alle i en krise," siger hun.
Uklar ansvarsfordeling
Civilsamfundet skal ikke løse myndighedsopgaver, men kan i en krise blive aktiveret af kommunen og rykke ud til hændelserne.
Hvis en frivillig overser en sårbar borger eller handler forkert i en krisesituation – er det så kommunen eller organisationen, der står med ansvaret?
“Godt spørgsmål. Det er vigtigt med en klar ansvarsfordeling, og det er noget af det, der skal afklares i de her samarbejder."
Men bør der ikke være styr på ansvarsfordelingen, før kommuner indgår et samarbejde om beredskab med en civilorganisation?
“Jeg tror, det er ret fint defineret i vores aftaler, hvem der er myndigheden,” siger Lone Loklindt.
Corona spøger
Samarbejder mellem kommuner og civilsamfundet har potentiale til at blive bredt ud i hele landet, men det kræver klare rammer fra staten, mener Lone Loklindt.
"Selvom vi havde beredskabsplaner under corona, så blev vi jo taget på sengen alligevel. Vi er nødt til at blive bedre til at arbejde på tværs," siger hun.
Samtidig er det vigtigt at få afstemt forventninger til, hvad kommunerne skal levere, mener Lone Loklidt.
"Indtil videre har man fra statens side sprøjtet nogle udmeldinger ud om totalberedskab. Men hvad er det egentlig, der ligger i det? Vi kan ikke være overalt, så jeg savner en plan for, hvor der er størst behov, når krisen kommer," siger hun.
Sidst opdateret: 22/04/2026 - 14:10












































