Sidste år blev Sennels kåret som 'Årets Landsby'.

Sidste år blev Sennels kåret som 'Årets Landsby'. - Foto: Landdistrikternes Fællesråd

Jagten på Årets Landsby 2026 er skudt i gang

I år er der fokus på tryghed og trivsel. Dommerkomitéen søger efter landsbyer, hvor hjælpen aldrig er langt væk.

Udgivet: 22/04/2026

Susanna Arpi

Redaktør

Del artiklen:

Nu kan landsbyer over hele landet kan ansøge om at blive 'Årets Landsby 2026' og vinde 50.000 kr. Der er 25.000 kr. til 2. og 3. pladsen.

Årets tema er 'tryghed og trivsel i det nære'. Dommerkomitéen søger efter landsbyer, hvor hjælpen aldrig er langt væk, og hvor fællesskabet gør en reel forskel i hverdagen, lyder det i en pressemeddelelse fra Landdistrikternes Fællesråd.

Det er landsbyer, der arbejder aktivt for at styrke trygheden og trivslen i hverdagen - fra nye mødesteder og fællesskabsaktiviteter til fælles beredskabsplaner, madordninger til nybagte forældre eller lokale nyttehaver.

"Når vi kender hinanden og står sammen lokalt, skaber vi ikke bare tryghed, men også trivsel og livskvalitet. Det er netop de landsbyer, vi ønsker at sætte fokus på og lade inspirere resten af landet. For ofte er det stærkeste beredskab ikke noget, der kommer udefra, men det, der findes lige uden for døren", siger formand for dommerkomitéen, Helene Simoni Thorup.

Landsbyer kan søge frem til den 11. juni 2026 kl. 12.00. Vinderen kåres til en fest i september. Se her, hvordan man søger.

Prisen uddeles for 30. gang af Forenet Kredit, Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark. Komitéen er sammensat af repræsentanter fra de tre partnere.

Sidst opdateret: 22/04/2026 - 10:24

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]