København mister borgere til naboer - men får nye fra udlandet

København forventer fortsat stigende folketal blandt andet på grund af indvandring. Men kommunen bløder borgere til hovedstadens omegnskommuner.

Udgivet: 17/04/2026

Kristoffer Sutton

Journalist

Del artiklen:

Der var langt flere, der flyttede fra- end til København sidste år end kommunen selv havde beregnet.

Det får nu kommunen til at nedjustere prognosen for folketallet i 2060 med 14.000 personer, viser en ny befolkningsprognose fra Københavns Kommune.

I København har der siden 2008 kun været positiv nettotilflytning i 8 år, men indvandring og fødselsoverskud har alligevel fået folketallet til at stige.

Det skriver NB-Økonomi.

I 2025 regnede kommunen med en befolkningsfremgang på knap 7.500 personer - men på grund af et større antal fra- end tilflyttere end regnet med lå den reelle udvikling næsten 3.000 personer under på godt 4.500 personer.

Ikke overraskende er de største tilflytterkommuner for borgere i Københavns Kommune kommunerne tæt på København: Frederiksberg var største tilflytterkommune sidste år, men også kommuner som Aarhus, Odense, Køge og Holbøl ligger relativt højt på listen.

Fakta

Her flytter københavnerne til

Tilflyttere fra København i 2025

Frederiksberg

6683

Gentofte

2715

Gladsaxe

2086

Tårnby

1743

Rødovre

1635

Hvidovre

1632

Lyngby-Taarbæk

1497

Høje-Taastrup

1496

Rudersdal

1422

Aarhus

1361

Roskilde

1317

Ballerup

1211

Brøndby

1113

Herlev

1076

Glostrup

900

Greve

891

Helsingør

865

Hillerød

860

Furesø

850

Egedal

826

Køge

824

Odense

817

Fredensborg

672

Holbæk

644

Albertslund

598

I to tredjedele af kommunerne er der i 2025 flere tilflyttere fra København end fraflyttere til København.

Høje-Taastrup var i 2025 den kommune, hvor nettotilflytningen fra København var højest. 600 personer flere flyttede fra København til vestegnskommunen end den anden vej.

Der er sket store skift i befolkningsstrømmene i København siden 1970erne.

Kommunen gik fra at have et negativ fødselsoverskud frem til slutningen af 1990erne til at have et stort overskud af fødte i forhold til døde.

Nettotilflytningen er gået op og ned i perioden, viser tallene fra Københavns Kommunes egen befolkningsdatabase.

Siden 2016 har der været en negativ nettotilflytning i en størrelsesorden, man skal tilbage til 1970erne for at finde.

Fik du læst?

Knap hver femte kommunes folketal reddes af indvandring

Fik du læst?

Lemvig opretter udvalg til kamp mod dalende indbyggertal

Sidst opdateret: 17/04/2026 - 11:52

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]