Rigsrevisionen tegner et unuanceret og negativt billede. Sådan lyder budskabet fra KL, efter statsrevisorerne har rejst kritik af kommuner og Socialministeriet på baggrund af en ny beretning fra Rigsrevisionen.

Den viser, at kommunerne laver fejl i 69 procent af anbringelsessagerne.

"Statsrevisorerne påtaler skarpt, at kommunernes behandling af anbringelsessager i 69 % af sagerne ikke overholder ét eller flere af lovkravene til sagsbehandlingen."

Her slår de blandt andet ned på, at Social- og Boligministeriet fortsat ikke har sikret en tilstrækkelig efterlevelse af lovkravene, da statsrevisorerne allerede for ti år siden kritiserede ministeriets og kommunernes indsats.

"Konsekvensen kan være, at lovens formål om, at anbragte børn skal kunne opnå de samme muligheder for omsorg, læring, personlig udvikling, trivsel, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende, ikke opnås."

Hos KL tager direktør Christian Harsløf kritikken af anbringelsesområdet alvorligt, da det handler om de mest sårbare børn og unge.

"Når det er sagt, er Rigsrevisionens undersøgelse med til at tegne et meget unuanceret og negativt billede af, hvordan tingene ser ud. Rigsrevisionens metode måler nemlig primært på, om sagsbehandlerne har registreret ting korrekt i et it-system og ikke på, om barnet eller den unge rent faktisk får den hjælp, han eller hun har behov for," siger han til NB-Social.

I beretningen har Rigsrevisionen set nærmere på fem lovkrav.

Det er:

• Gennemført screening, når de har vurderet, at der er behov for den 
• Udarbejdet en børnefaglig undersøgelse rettidigt 
• Udarbejdet Barnets plan rettidigt 
• Haft en samtale med barnet i forbindelse med deres opfølgning umiddelbart efter anbringelsens start 
• Haft samtaler med barnet i forbindelse med tilsyn med barnets ophold.   

Her finder Rigsrevisionen blandt andet frem til, at 57 procent af børnene ikke har fået en børnefaglig undersøgelse til tiden. Derudover er der 47 procent, der ikke har fået en plan for trivsel og udvikling til tiden.

Men her mangler der igen nuancer, mener Christian Harsløf.

"Et eksempel er udarbejdelsen af barnets plan, hvor barnets plan godt kan være lavet, drøftet med familien og indgå i sagen, men hvis den ikke er registreret præcis, som undersøgelsen har søgt på, fremgår det som en fejl. Dokumentation er vigtig. Men dokumentation i bestemte systemfelter er ikke det samme som kvalitet i sagsbehandlingen."

Christian Harsløf understreger, at når man ser på området for anbragte børn i sin helhed, er det karakteriseret ved en meget høj grad af retssikkerhed for børnene og de unge. Sagerne afgøres ikke bare af kommunen, men også af en dommer, to børnesagkyndige og to kommunalpolitikere i børne- og ungeudvalget.

"Derudover kan afgørelserne indbringes for Ankestyrelsen og efterfølgende prøves ved domstolene."

Rigsrevisionen har undersøgt perioden fra 2021 til 2024. Men netop i en stor del af den periode er mange af de påklagede afgørelser blevet stadfæstet af Ankestyrelsen.

Ifølge tal fra Social- og Boligministeriet er 98 procent af de påklagede afgørelser om anbringelser uden samtykke blevet stadfæstet af Ankestyrelsen i perioden 2022 til 2024.

"I de sager, der påklages videre fra Ankestyrelsen til domstolene, stadfæstes Ankestyrelsens afgørelser ligeledes i 98 pct. af sagerne. Med andre ord: de anbragte børn og unge får den hjælp, de har brug for. Også selvom forskellige sagsskridt måske ikke er dokumenteret korrekt i it-systemet,” siger Christian Harsløf afslutningsvist.