Ifølge et flertal af adspurgte folketingskandidater skal man komme ubalance mellem land og by til livs ved at placere flere statslige arbejdspladser uden for hovedstaden.

Næsten alle ønsker desuden, at der kommer en ny national balanceplan.

Det viser en undersøgelse fra Balance Danmark, der tager udgangspunkt i svar fra 228 folketingskandidater.

En tidligere analyse fra Balance Danmark har vist, at 41 procent af de statslige arbejdspladser ligger i København og Københavns omegn, hvor kun 23 procent af Danmarks befolkning bor.

Hovedstaden har desuden fået tilført over 12.000 nye statslige arbejdspladser siden 2015 på trods af tidligere udflytninger.

Derfor mener 71 procent af de adspurgte, at nye statslige arbejdspladser som udgangspunkt bør placeres uden for hovedstaden. 61 procent er enige eller helt enige i, at der bør gennemføres en ny runde af udflytninger.

Derudover er 82 procent enige eller helt enige i, at Bedre Balance I og II – de indsatser, der tidligere flyttede statslige arbejdspladser ud i resten af landet i 2015 og 2018 – bør evalueres med fokus på blandt andet rekruttering, omkostninger, effektivitet og kvalitet.

Det er næsten alle kandidaterne (94 procent), der ønsker en ny national balanceplan inspireret af Norge og Sverige. Kun én kandidat i rundspørgen ønsker ikke en plan, mens resten er neutrale.

Borgmestre frygter affolkning

Den ubalance, som flertallet af de adspurgte folketingskandidater vil gøre noget ved, kan mærkes i flere yderkommuner.

Borgmestre fra Lemvig, Lolland, Tønder og Varde frygter, at deres kommuner bliver affolket. De mener ikke, at der er blevet gjort nok for at hjælpe dem.

Det skriver DR, der har talt med dem.

Derfor kræver de flere statslige arbejdspladser, uddannelser og skattefordele i nogle yderområder efter norsk forbillede.

NB-Økonomi har tidligere talt med borgmester i Tønder Kommune, Jørgen Popp Petersen (SP), om udfordringen med, at nogle af de statslige medarbejdere, der er kommet til kommunen, og som de har nydt godt af, bliver fyret på grund administrative besparelser i staten.

"En af de største udfordringer for Tønder Kommune er netop mangel på statslige institutioner og arbejdspladser. Den ubalance, som til tider bliver større og større imellem nogle egne og nogle kommuner, lader sig ikke genoprette over den kommunale udligning alene. Det drejer sig efter min mening rigtig meget om statslige prioriteringer som infrastruktur, statslige arbejdspladser og statslige institutioner. Det ligner jo nærmest et mønster, at der kommer politiske aftaler, hvor der sker noget, men så smuldrer det langsomt. Det er jo set før," sagde han i januar.

Senest har Danmarksdemokraterne lagt op til at prioritere over 12,5 millarder kroner årligt til gavn for landdistrikterne i et udspil.

Det blev taget godt imod hos Landdistrikternes Fællesråd.

"Danmarksdemokraterne viser en forståelse af, at man skal forbedre en lang række politiske områder for at komme i retning af et Danmark i balance," sagde formand i Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, i en pressemeddelelse.

"Danmark er ved at knække over, yderkommunerne er under gradvis afvikling, og samtidig er mange landsbyer og mindre samfund i flere landkommuner i tilbage­gang," sagde han videre.