Der er næsten dødt løb i fordelingen af administrative besparelser i statens arbejdsprogram mellem hovedstadsområdet og resten af landet, når man ser på planerne for 2026 for alle ministerområder. Den går ikke siger sekretariatschef i Balance Danmark, Martin Østergård:

"Det er fair nok, at regeringen også ser på hele landet, og ikke kun på statslige arbejdspladser i hovedstadsområdet, men når man for 8-10 år siden gennemførte en historisk stor udflytning, så virker det nærmest komisk, at man nu fyrer på netop de arbejdspladser. De administrative statslige arbejdspladser er fortsat klart koncentreret i hovedstadsområdet, og derfor bør hovedparten af besparelserne også ligge dér,” siger han til NB-Økonomi.

Balance Danmark består af ca. 30 udkantskommuner og en række virksomheder, som arbejder for en bæredygtig og balanceret udvikling af alle områder.

Besparelser trækker job ud af landkommuner

Alle 24 ministerier skal finde administrative besparelser, der modsvarer administrative besparelser pålagt kommunerne. I 2026 skal staten finde administrative besparelser for 1,8 mia. kr. Men særligt de offentliggjorte besparelser på Skatteministeriets område trækker i retning af store besparelser udenfor hovedstadsområdet.

Hos Landdistrikternes Fællesråd, der tæller 55 medlemskommuner, falder det heller ikke i god jord at regeringen i den grad høster arbejdspladser udenfor hovedstadsområdet.

"Der skal naturligvis være mulighed for, at regeringen kan prioritere, hvilke opgaver staten skal løse, og hvor der kan spares. Men det sender et forkert signal, når mere end hver fjerde stilling (på Skats område -red.) nedlægges uden for de største byer. Denne sparerunde burde i stedet have fritaget de statslige institutioner og afdelinger uden for hovedstaden og de store byer for besparelser, og dermed bidraget til at skabe en bedre geografisk balance i de statslige arbejdspladser," siger formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard til NB-Økonomi.

Små statslige enheder er særligt sårbare

Der kan jo være opgaver, der ikke længere er relevante at løse, men det er i følge Landdistrikternes Fællesråd ikke en god nok grund til at minimere antallet af statslige ansatte:

"Hvis det er nødvendigt at nedlægge stillinger uden for hovedstaden og de største byer, så bør man samtidig se på at udflytte andre statslige arbejdspladser, for at fastholde antallet af statslige arbejdspladser. På den måde kan man bevare en kritisk masse og undgå at gøre mindre afdelinger og styrelser uden for hovedstaden endnu mere sårbare, sådan som de seneste nedskæringer vil ende med mange steder," siger Steffen Damsgaard.

Helt små enheder af statslige arbejdspladser er i følge Landistrikternes Fællesråd særligt sårbare, så man kan ikke bare finde et passende antal at fyre.

"Hvis først udflyttede statslige arbejdspladser forsvinder fra en mindre by, så bliver det sværere på et senere tidspunkt at genetablere nye statslige arbejdspladser, hvilket er langt lettere i de store byer samt i hovedstaden. Så der trænger til mere forståelse for, at det har større konsekvenser for rekruttering og fraflytning af medarbejdere, samt bosætning, i en mindre by, end i hovedstaden og de største byer," siger Steffen Damsgaard.

Balance Danmark advarer om tab af troværdighed

Hos Balance Danmark vækker det stor bekymring, at staten vælger at placere en betydelig del af de aktuelle fyringer blandt statslige arbejdspladser, der er placeret uden for hovedstaden. Og i mange tilfælde netop i kommuner, som for få år siden fik arbejdspladserne udflyttet med det klare politiske formål at skabe bedre balance i Danmark. Sekretariatschef Martin Østergård siger til NB-Økonomi:

"Det står i skærende kontrast til den udvikling, vi i Balance Danmark dokumenterede i en analyse forrige år, hvor antallet af statslige arbejdspladser i hovedstaden fortsat vokser. Siden 2015 har hovedstaden samlet set fået tilført over 12.000 nye statslige arbejdspladser. Det vidner om en vedvarende, underliggende centralisering, som fortsætter uanfægtet af de politiske intentioner om et Danmark i bedre balance. Og det er dybt utroværdigt, når vi samtidig har at gøre med et bredt flertal på Christiansborg, som entydigt har sagt, at nye statslige arbejdspladser som udgangspunkt skal etableres uden for hovedstaden," siger han.

Det handler om troværdighed fortsætter Martin Østergård:

"Når man på den ene side taler om udflytning, balance og sammenhængskraft, og på den anden side accepterer, at både væksten og nu også besparelserne i praksis forstærker skævvridningen, så opstår der et alvorligt troværdighedsproblem. Det gælder ikke mindst over for de kommuner og medarbejdere, som allerede har omstillet sig efter statens beslutninger, siger han.