"Det koster i omegnen af 30 milliarder kroner årligt på lang sigt, og det er jo ikke bare peanuts. Det er virkelig mange milliarder, som kunne være brugt på klimaet eller i kommunerne, så det er en alvorlig påvirkning af dansk økonomi."

Sådan siger økonomiprofessor på Aarhus Universitet og tidligere overvismand Michael Svarer til NB-Kommune om Socialdemokratiets store valgudspil om tidlig pension.

Socialdemokratiet har ifølge økonomen ikke på en tilstrækkelig måde fortalt vælgerne, hvad prisen bliver i kroner og øre, hvis man gør, som partiet har foreslået, og halverer stigningen i pensionsalderen fra 2045.

Det er ikke godt nok, mener Michael Svarer.

"De er i hvert fald ikke særligt tydelige om, at det har nogle meget store omkostninger. Faktisk så store, at man dræner stort set hele det økonomiske råderum," lyder det.

Det var torsdag i sidste uge, at Socialdemokratiet præsenterede deres pensionsudspil, men hverken statsminister Mette Frederiksen (S) eller finansminister Nicolai Wammen (S) nævnte direkte, hvor stor den samlede regning kan ende med at blive.

I stedet for at nævne de 30 milliarder kroner, som Michael Svarer mener forslaget vil koste fra 2045, præsenterede partiet sin finansiering af forslaget ud fra de forventede udgifter i 2035. Cirka 4,6 milliarder kroner.

Nicolai Wammen lagde stor vægt på, at dansk økonomi fortsat vil være "holdbar" på lang sigt. At økonomien faktisk lige nu er "overholdbar".

"Det, der hedder HBI (holdbarhedsindikatoren red.), lægger sig et sted mellem 0,2 og 0,3," sagde finansministeren og tilføjede:

"Det vil sige, at vi har en solid dansk økonomi. Vi er på fast grund, når det gælder den økonomiske ansvarlighed," lød det blandt andet.

Ændrer en af kronjuvelerne

De 4,6 milliarder kroner er udgifterne frem til 2035. Michael Svarer forventer, at udspillet vil koste omkring 30 milliarder kroner årligt fra 2045. Det er cirka det samme, som det koster at drive halvdelen af folkeskolen.

"De rigtig store udgifter kommer, når man begynder at lempe stigningstakten i pensionsalderen fra 2045. Det er der, at det bliver rigtig dyrt, og et så markant beløb skal præsenteres tydeligt," siger han.

Hvis Socialdemokratiet realiserer deres forslag om at gøre det lettere at gå på pension, så vil der sandsynligvis være flere, der går på pension, og det vil ifølge Michael Svarer medføre en negativ effekt på arbejdsudbuddet.

Velfærdsaftalen fra 2006 og de senere tilbagetrækningsaftaler, hvor man blandt andet har hævet pensionsalderen i takt med levealderen, er ifølge økonomen afgørende for den nuværende sundhed i de offentlige finanser.

"Men når man ændrer på levetidsindekseringen, så ændrer man en af kronjuvelerne i den økonomiske politik," siger han.

I 54 kommuner vil over halvdelen få ret til tidlig pension

Hvis Arne-pensionen bliver forbedret, som Socialdemokratiet har foreslået, så vil over halvdelen af de 50-54-årige komme til at få ret til tidlig pension i 54 kommuner.

Det viser en ny analyse udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Af de kommuner, hvor mere end halvdelen af borgerne vil få ret til tidlig pension ligger 30 kommuner i Jylland, 17 på Sjælland og syv kommuner på Fyn og Langeland.

Andelene er relativt lave i kommuner som Lolland, fordi mange borgere har svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Det skyldes, at man ikke optjener retten til Arne-pension, hvis man ikke er på arbejdsmarkedet, skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på deres hjemmeside.

De 50-54-årige er nogle af de første årgange, der vil få forbedret retten. Nedenstående figur viser andelen af 50-54-årige, der vil få ret til tidlig pension, som følge af Socialdemokratiets pensionsudspil: