Folkeskoler i yderkommuner som Lolland og Ringkøbing-Skjern oplever oftest at hænge stolene op for sidste gang (genrefoto).

Folkeskoler i yderkommuner som Lolland og Ringkøbing-Skjern oplever oftest at hænge stolene op for sidste gang (genrefoto). - Foto: Marie Ravn/Ritzau Scanpix

Skolelukninger går ud over yderkommuner

339 folkeskoler er lukket siden 2007, og det går særligt ud over yderkommuner og lavindkomstfamilier, viser en ny analyse. Se kortet i artiklen.

Udgivet: 09/03/2026

Adam Østergaard Meijer

Journalist

Del artiklen:

I Hjørring Kommune er 12 folkeskoler lukket i perioden 2007 til 2025. Det er flest i landet. I Esbjerg Kommune er 11 folkeskoler lukket i samme periode – næstflest.

I alt er 339 folkeskoler lukket i hele landet.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

På kortet over lukkede folkeskoler er det tydeligt, at det er yderkommuner, der er hårdest ramt af skolelukningerne.

I et bælte fra Vordingborg i øst ned forbi Tønder i syd og hele vejen op langs vestkysten til Hjørring i nord er landkortet malet rødt af skolelukninger.

Det betyder også, at skolelukningerne i høj grad rammer familier med lave indkomster.

Der er tre gange så mange børn fra de ti procent fattigste familier, der har oplevet en skolenedlæggelse, sammenlignet med de ti procent rigeste familier.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Færre end 200 elever

Af de 339 lukkede folkeskoler kan 294 af dem stadig slås op i det såkaldte institutionsregister, mens de resterende 45 ikke er at finde.

På de 294 lukkede skoler, hvorom der stadig findes data i registret, var der umiddelbart før lukningen under 200 elever på tre ud af fire af skolerne.

Samtidig har andelen af folkeskoler med relativt få elever været svagt stigende siden 2012.

I efteråret 2025 havde hver fjerde folkeskole under 200 elever, svarende til knap 300 folkeskoler. Hver tiende havde under 100 elever.

Når folkeskolerne har for få elever og til sidst må lukke, bliver hver femte nedlagte folkeskole erstattet af en nyoprettet fri-eller privatskole. 

I gennemsnit er det seks ud af ti elever i 0.-8. klasse, der skifter til en nyoprettet fri- eller privatskole, når folkeskolen lukker.

Sidst opdateret: 09/03/2026 - 11:19

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]