Den dømte Lasse Olsen har ikke mulighed for at anke dommen, som han nu tager til efterretning.

Den dømte Lasse Olsen har ikke mulighed for at anke dommen, som han nu tager til efterretning. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Byrådsmedlem i Aalborg dømt for injurier

Et byrådsmedlem i Aalborg er blevet dømt for injurier mod et tidligere tidligere byrådsmedlem i Aarhus, som får medhold i en injuriesag for anden gang på få år.

Udgivet: 06/03/2026

Adam Østergaard Meijer

Journalist

Del artiklen:

Enhedslistens aalborgensiske byrådsmedlem Lasse Olsen er blevet dømt for injurier.

Det sker i forbindelse med en kommentar rettet mod den tidligere partikollega Viggo Jonasen, der senest sad i byrådet i Aarhus Kommune i 2025 for Velfærdslisten. Han blev ekskluderet fra Enhedslisten i 2022.

Det skriver TV 2 Nord.

Kommentaren faldt i en lukket Facebook-gruppe, hvor Lasse Olsen beskyldte Viggo Jonasen for at være en "sexistisk chikanør". Det er en ulovlig udtalelse, har Retten i Aalborg slået fast.

"Jeg ville gerne have formuleret mig på en måde, så jeg ikke var blevet dømt for det," siger Lasse Olsen til mediet.

Han skal betale fem dagbøder af 1.000 kroner, en erstatning på 15.000 kroner til Viggo Jonasen og sagens omkostninger.

Der er ikke mulighed for at anke afgørelsen, da den er under bagatelgrænsen for at anke.

Det er ikke første gang, Viggo Jonasen får medhold i en injuriesag. Det skete også i 2024, hvor Enhedslisten blev dømt efter at have påstået, at Viggo Jonasen havde udført sexistisk chikane over for et andet medlem af Enhedslisten, det tidligere aarhusianske byrådsmedlem Laura Bryhl.

81-årige Viggo Jonasen blev første gang valgt til byrådet i Aarhus i 1974. Siden har han siddet i byrådet ad flere omgange.

Lasse Olsen er foruden at være byrådsmedlem i Aalborg også kandidat til Folketinget.

Sidst opdateret: 06/03/2026 - 12:19

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]