Ny aftale om Ankestyrelsen risikerer dummebøder til kommunerne

Kommunale Velfærdschefer frygter, at regeringens nye aftale om Ankestyrelsens tilsyn, der skal have bedre mulighed for at sanktionere kommunerne, kommer til at fungere som dummebøder.

Udgivet: 18/02/2026

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Dummebøder, der skal betales fra andre serviceområder.

Sådan lyder dommen fra formand for Kommunale Velfærdschefer, Jakob Bigum Lundberg, over regeringens nye aftale om Ankestyrelsens tilsyn.

Med aftalen får Ankestyrelsens tilsyn blandt andet bedre mulighed for at sanktionere kommunerne. Aftalen kom efter rigsrevisionen havde rejst kritik at Ankestyrelsens tilsyn.

"Jeg kan ikke genkende, at kommunerne slæber på fødderne og forhaler sagsbehandlingen i personsager, der ofte er meget komplekse i indhold og lovgivning," siger Jakob Bigum Lundberg til NB-Social og fortsætter:

"Jeg kan derimod godt nikke genkendende til, at sagerne ofte trækker ud, fordi kommunerne er afhængige af bidrag fra andre aktører som fx læger eller Ankestyrelsen selv."

Andre velfærdsområder må betale

Ifølge Jakob Bigum Lundberg er det ikke uden risiko, når Ankestyrelsens tilsyn får bedre mulighed for at sanktionere kommunerne. Det er også noget, borgerne vil kunne risikere at mærke.

"Vi risikerer, at øget brug af sanktioner umiddelbart kommer til at fungere som dummebøder, kommunerne så må finde penge til på andre serviceområder."

Derudover er der med aftalen også risiko for øget bureaukrati, da der er en risiko for, at de administrative udgifter til mere dokumentation øges:  

"Dertil kommer det principielle spørgsmål, om vi med flere sanktioner ikke blot kommer til at øge de administrative udgifter til mere dokumentation. Hvis øgede sanktioner fører til for meget mere bureaukrati, så går vi jo den stik modsatte vej end den, vi alle gerne vil gå. Jeg håber, vi kan holde fast i proportionerne om mål og midler."

Her er aftalen:

Tilsynets prioritering af sager: For at sikre lavere sagsbehandlingstid skal tilsynet have særligt fokus på sager med høj grad af væsentlighed for statens tilsyn med kommuner og regioner og for de berørte borgere.

Derfor skal det fremover fremgå af lovteksten, at sager, som er særligt alvorlige, eller som på anden vis har væsentlig betydning for borgernes retssikkerhed, skal prioriteres. Det kunne være sager om udsatte børn og unge eller sager på handicapområdet.

Dokumentation i tilsynssager (sagsoplysning):Det skal sikres, at tilsynet indhenter dokumentation, når det er nødvendigt for, at der kan tages stilling til sagen og træffes en rigtig beslutning. Det skal understøtte en ensartet sagsoplysning på tværs af tilsynets sagsområder.

Samtidig skal det medføre, at tilsynet systematisk overvejer, om det i forbindelse med sagsoplysningen skal bede om dokumentation fra kommuner og regioner.

Initiativet vil medføre, at tilsynet altid skal overveje, hvornår dokumentation er nødvendig, og hvilken form for dokumentation, der er brug for i sagen.

Opfølgning i tilsynssager:Aftalen etablerer rammer for tilsynets opfølgning, som i dag foregår på ulovbestemt grundlag. Det skal sikre, at der bliver fulgt op på, at kommuner og regioner retter ind, når de har handlet i strid med lovgivningen.

De sager, der ifølge aftalen vil kunne blive genstand for opfølgning, er:

1) Sager, hvor kommunen eller regionen i forbindelse med tilsynets undersøgelse af sagen giver udtryk for at ville rette op - altså sager der afvises efter undersøgelse.

2) Sager, hvor der er tale om omfattende brud på lovgivningen, som kræver længerevarende genopretningsarbejde

Sanktioner:Tilsynet kan som en del af en tilsynsudtalelse give kommunen eller regionen et bindende påbud med en frist for, hvornår kommunen eller regionen seneste skal have rettet op på det ulovlige forhold. Tilsynet får dermed øgede handlemuligheder. Et påbud, der ikke efterleves, vil kunne gennemtvinges ved at anvende tvangsbøder.

Som en del af tilsynsudtalelsen skal tilsynet konkret angive, hvad der skal gøres for at rette op på det ulovlige forhold. Tilsynet vil også kunne sætte en frist for, hvornår der seneste skal være rettet op.

En påbudssanktion rummer øgede handlemuligheder i forhold til de muligheder, tilsynet har i dag. Et påbud er juridisk bindende, modsat de nuværende vejledende udtalelser. Et påbud vil samtidig gøre det mere klart, hvad der skal til for at overholde lovgivningen.

Partierne mener, det skal være tydeligt for kommuner og regioner, hvad der skal til for at efterleve et påbud. Påbuddet vil som udgangspunkt behandles i kommunalbestyrelsen eller regionsrådet.

Fik du læst?

Ny aftale giver Ankestyrelsens tilsyn bedre mulighed for at sanktionere kommunerne

Sidst opdateret: 18/02/2026 - 12:00

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]