Kommende AI-lov skal få kommunernes strandede projekter videre

Se kortet: Så langt er sundhedsrådene med nye penge til kommunerne

Strategi for datacentre på vej: S-ordfører vil bevare kommunernes ret til at sige nej

Direktør advarer om dyrere faste teams: Ældreministeren vil se nærmere på problemet

IT-sikkerhed udfordret: Minister varsler digital genopretningsplan

KL foreslår tre konkrete ændringer af arbejdspligten

Lolland vinder pris for juniormesterlære efter træg start på landsplan

Kåring af Danmarks bedste kommune på ældreområdet offentliggøres i næste uge

Op mod 100 siders AI-klager presser kommunerne: Borgerrådgiver frygter ond spiral

Ankestyrelsen peger på en særlig udfordring med AI-klager

"Det er altafgørende i et retssamfund, at man som borger kan have tillid til, at myndighederne overholder lovgivningen," siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix (arkiv)

Ny aftale giver Ankestyrelsens tilsyn bedre mulighed for at sanktionere kommunerne

En ny aftale skal sikre et mere håndfast tilsyn med kommunerne og lægger op til flere sanktioner. Det sker efter Rigsrevisions kritik af tilsynet og en hård debat om en ny forvaltningsdomstol.

Udgivet: 06/02/2026

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Alternativets forslag om en ny forvaltningsdomstol, der skal kunne dømme og straffe kommunernes ulovlige sagsbehandling, står til at kunne samle et flertal bag sig udenom regeringen.

Debatten har knapt lagt sig, inden Alternativet nu er gået sammen med regeringen og en lang række partier i en bred aftale, som skal øge tilsynet med kommunerne, og som lægger op til flere sanktioner.

Som NB-Kommune har beskrevet fredag, arbejder Alternativet på at få undersøgt en model for en forvaltningsdomstol i Danmark. Forslaget blev behandlet i Folketinget torsdag, og socialordfører Torsten Gejl vil arbejde nu videre med forslaget, inden det skal til afstemning.

Men i kølvandet på debatten om, hvorvidt Danmark skal have en forvaltningsdomstol, er en ny politisk aftale, som følger op på Rigsrevisionens kritik af Ankestyrelsens tilsyn, netop landet.

Nu skal Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne være mere håndfast og effektivt, lyder det. Derfor får tilsynet blandt andet bedre mulighed for at sanktionere kommunerne.

Det skriver NB-Social.

Regeringen har fredag præsenteret en bred aftale med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet.

Det sker efter, at Rigsrevisionen rejste kritik af Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne, som den ikke fandt tilfredsstillende.

Kritikken gik på følgende fire punkter:

Tilsynet er præget af lange sagsbehandlingstider
Tilsynet arbejder ikke systematisk med at indhente dokumentation
Tilsynet følger ikke systematisk op på sager
Så længe betingelserne for at anvende sanktioner i loven er, som de er, vil tilsynet sjældent kunne anvende disse

Fik du læst?

Ny domstol skal erstatte Ankestyrelsen og kunne straffe kommunerne

Fik du læst?

Statsrevisorerne rejser kritik af Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne

"Det er altafgørende i et retssamfund, at man som borger kan have tillid til, at myndighederne overholder lovgivningen. Og med aftalen sikrer vi tydeligere regler, så Ankestyrelsens tilsyn i højere grad end i dag kan føre et effektivt og mere håndfast tilsyn med kommuner og regioner," siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Vi skal sikre borgenes retssikkerhed, og derfor skal tilsynet kunne gå systematisk og mere kritisk til værks."

Læs her hvad aftalen går ud på

Partierne er enige om følgende initiativer:

Tilsynets prioritering af sager: For at sikre lavere sagsbehandlingstid skal tilsynet have særligt fokus på sager med høj grad af væsentlighed for statens tilsyn med kommuner og regioner og for de berørte borgere.Derfor skal det fremover fremgå af lovteksten, at sager, som er særligt alvorlige, eller som på anden vis har væsentlig betydning for borgernes retssikkerhed, skal prioriteres. Det kunne være sager om udsatte børn og unge eller sager på handicapområdet.

Dokumentation i tilsynssager (sagsoplysning):
Det skal sikres, at tilsynet indhenter dokumentation, når det er nødvendigt for, at der kan tages stilling til sagen og træffes en rigtig beslutning. Det skal understøtte en ensartet sagsoplysning på tværs af tilsynets sagsområder.

Samtidig skal det medføre, at tilsynet systematisk overvejer, om det i forbindelse med sagsoplysningen skal bede om dokumentation fra kommuner og regioner.

Initiativet vil medføre, at tilsynet altid skal overveje, hvornår dokumentation er nødvendig, og hvilken form for dokumentation, der er brug for i sagen.

Opfølgning i tilsynssager:
Aftalen etablerer rammer for tilsynets opfølgning, som i dag foregår på ulovbestemt grundlag. Det skal sikre, at der bliver fulgt op på, at kommuner og regioner retter ind, når de har handlet i strid med lovgivningen.
De sager, der ifølge aftalen vil kunne blive genstand for opfølgning, er:
1) Sager, hvor kommunen eller regionen i forbindelse med tilsynets undersøgelse af sagen giver udtryk for at ville rette op - altså sager der afvises efter undersøgelse.
2) Sager, hvor der er tale om omfattende brud på lovgivningen, som kræver længerevarende genopretningsarbejde.
Sanktioner:
Tilsynet kan som en del af en tilsynsudtalelse give kommunen eller regionen et bindende påbud med en frist for, hvornår kommunen eller regionen seneste skal have rettet op på det ulovlige forhold. Tilsynet får dermed øgede handlemuligheder. Et påbud, der ikke efterleves, vil kunne gennemtvinges ved at anvende tvangsbøder.
Som en del af tilsynsudtalelsen skal tilsynet konkret angive, hvad der skal gøres for at rette op på det ulovlige forhold. Tilsynet vil også kunne sætte en frist for, hvornår der seneste skal være rettet op.
En påbudssanktion rummer øgede handlemuligheder i forhold til de muligheder, tilsynet har i dag. Et påbud er juridisk bindende, modsat de nuværende vejledende udtalelser. Et påbud vil samtidig gøre det mere klart, hvad der skal til for at overholde lovgivningen.
Partierne mener, det skal være tydeligt for kommuner og regioner, hvad der skal til for at efterleve et påbud. Påbuddet vil som udgangspunkt behandles i kommunalbestyrelsen eller regionsrådet.