Hvis kommunale medarbejdere mistænker alvorlige lovovertrædelser på arbejdspladsen, kan de anonymt rapportere om det gennem kommunernes interne whistleblowerordninger.

Antallet af indberetninger svinger meget i kommunerne, og de fleste handler faktisk om forhold, der ikke hører under ordningen.

Derfor ender langt størstedelen med at blive afvist. Syv ud af ti indberetninger blev forkastet på landsplan, viser NB-Kommunes gennemgang af kommunernes seneste opgørelser fra 2024.

De mange afvisninger undergraver idéen med whistleblowerordningen, mener Eva Sørensen, der er professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet.

"Når andelen af afvisninger er så stor, er der ingen, der tror på lovgivningen længere. Det miskrediterer hele ordningen," siger hun.

NB-Kommunes gennemgang viser, at 84 ud af 98 kommuner har offentliggjort en årsrapport om indberetninger fra whistleblowerordningen i 2024.

De 84 kommuner modtog i alt 576 indberetninger i 2024. Heraf blev 402 indberetninger afvist.

Det rejser ifølge professoren spørgsmålet, om det overhovedet er nødvendigt at bruge ordningen, og om kommunerne afviser flere indberetninger, end de bør.

Store kommunale forskelle

I Kerteminde Kommune blev whistleblowernes indberetninger afvist i 20 ud af 21 sager i 2024. Det svarer til 95 procent, og det er det højeste antal afviste sager blandt alle kommuner på landsplan.

I Lejre Kommune drejer det sig om 16 ud af 17 sager, og i Københavns Kommune blev 95 ud af 104 indberetninger afvist i 2024. NB-Kommune har samlet alle kommuners indberetninger på et kort længere nede i artiklen.

Og i de nordjyske kommuner bliver ordningen næsten aldrig brugt.

Ordningen har, siden den blev indført i 2021, affødt en del presseomtalte sager.

I november sidste år førte en whistleblower til flere politianmeldelser af kommunale ledere i Rudersdal Kommune.

I 2022 lagde den politiske top i Helsingør Kommune angiveligt pres på tre ledende medarbejdere i kommunens egen whistleblowerordning, der ledte til, at de sygemeldte sig og siden ikke er vendt tilbage til deres respektive stillinger.

Uklar lov

Ifølge Eva Sørensen kan lovteksten i whistleblowerordningen være en del af forklaringen på, at kommunernes medarbejdere og borgere indberetter om sager, der ikke hører ind under ordningen.

"Loven er i virkeligheden ret tåget. EU-lovgivningen står klart, men så er der en masse undtagelser, som kan skabe tvivl om, hvad man som medarbejder og borger kan indberette," siger hun.

Kerteminde Kommune forklarer selv, at de mange afvisninger skyldes, at kommunen har valgt en "bred" ordning, hvor det er muligt at indberette om forhold, der ikke hører under whistleblowerordningen.

"Vi skal se på, om der er noget, vi skal gøre anderledes, stramme op på eller være mere klare omkring – især i kommunikationen," siger borgmesteren i et interview med NB-Kommune.