70 procent af indberetningerne i kommunernes whistleblowerordning bliver afvist.

Det viser NB-Kommunes gennemgang af kommunernes seneste rapporter fra 2024.

I Kerteminde Kommune blev whistleblowernes indberetninger forkastet i 20 ud af 21 sager i 2024. Det svarer til 95 procent, og det er det højeste antal afviste sager blandt alle kommuner på landsplan.

Den store andel af afviste indberetninger underminerer ordningen formål, vurderer Eva Sørensen, professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet.

"Når andelen af afvisninger er så stor, er der ingen, der tror på lovgivningen længere. Det miskrediterer hele ordningen," siger hun.

Kerteminde Kommune forklarer selv, at de mange afvisninger skyldes, at kommunen har valgt en "bred" ordning, hvor det er muligt at indberette om forhold, der ikke hører under whistleblowerordningen.

Og det er nok også en fejl, erkender borgmester Michael Nielsen (K) i et interview med NB-Kommune.

“Jeg har en idé om, at vi måske ikke er skarpe nok i vores kommunikation af, hvad det er, ordningen skal benyttes til. Når vi lancerer noget, er vi gode til at fortælle, hvad det drejer sig om. Men når det bliver hverdag, kan den klarhed godt forsvinde, så det skal måske genfortælles," siger borgmesteren.

Han er enig i, at kommunikationen til medarbejdere og borgere nok har været for uklar, siden loven trådte i kraft i 2021.

“Jeg kan sagtens se, at ordningen måske kan blive for bred, men selvom der kun er én henvendelse, som rammer inden for det, vi kalder whistleblower-skiven, så er det jo ikke sådan, at man bare tager de andre og smider dem i papirkurven. Nogle af indberetningerne har nemlig givet anledning til, at man alligevel undersøger det nærmere i en anden afdeling," siger han.

"Det fungerer ikke"

Det er ifølge Eva Sørensen et stort problem, at Kerteminde Kommune sammen med andre kommuner har brugt ordningen til at modtage henvendelser om alt lige fra sygedagpenge til transport af skoleelever. For det underminerer hensigten med ordningen, der er til for at medarbejdere kan berette om alvorlige lovovertrædelser internt i kommunerne, siger hun.

"Det er underligt, at man laver ordningen, så den er meget åben for, hvad der kommer ind af anmeldelser, som ofte ikke har noget med whistleblowerordningen at gøre,” siger hun.

Men ifølge Kerteminde Kommune giver deres brede ordning indsigt i øvrige forhold, som ifølge dem er brugbare for dem på andre områder. Kan det ikke fungere?

"Det fungerer ikke. En ordning, hvor hovedparten af indberetninger afvises, mister sin legitimitet. Det er yderst uheldigt,” siger Eva Sørensen og tilføjer:

“Ordningen handler jo om, at medarbejderne skal kunne berette om alvorlige ulovligheder. Så mudrer det jo hele billedet, når der bliver indberettet om interne arbejdsforhold og tvister mellem borgere."

Vil stramme op

Ifølge borgmesteren er der ikke nogen tvivl om, at ordningen for ofte bliver brugt af borgere til at rette deres frustrationer imod kommunen, hvis de for eksempel ikke har følt, at man er blevet lyttet til andre steder.

"Og det skal borgerne selvfølgelig fortsat have mulighed for. Men det gør det jo ikke nødvendigvis til noget, der skal ageres på i whistleblowerordningen," siger han.

Siden loven trådte i kraft, har Kerteminde Kommune ansat en borgerrådgiver. I flere andre kommuner, som NB-Kommune har undersøgt, er det netop borgerrådgiveren, som har ansvaret for whistleblowerordningerne.

Men sådan bør det ikke være, ifølge Michael Nielsen:

"Alle henvendelser fra borgere bør adresseres i retning af borgerrådgiveren, men whistleblowerordningen er jo noget helt andet. Den er målrettet de kommunale medarbejdere, som skal kunne rapportere om lovbrud."

NB-Kommunes henvendelse har allerede fået borgmesteren til at vende problemet om de mange afviste indberetninger med sin kommunaldirektør.

"Vi skal se på, om der er noget, vi skal gøre anderledes, stramme op på eller være mere klare omkring – især i kommunikationen," lyder det.