Man kan sagtens tale om, at det vil øge trivslen i folkeskolen, hvis der bliver færre elever i indskolingens klassetrin.

Det mener docent og skoleforsker ved Københavns Professionshøjskole, Nana Katrine Vaaben.

Men om Socialdemokratiets foreslåede reform er realistisk, er hun mere i tvivl om.

"Der kan være alle mulige grunde til, at det ikke kan lade sig gøre. Der kan være nogle steder, hvor der er problemer med at finde lokaler nok. Andre steder vil man måske hellere have flere voksne i større klasser," siger hun til NB-Kommune og fortsætter:

"Men der mangler også lærere mange steder. Så det er ikke sikkert, at man bare lige kan trylle dem frem." 

Statsminister Mette Frederiksen (S) har præsenteret idéen om at forandre folkeskolen gennem en 'lilleskolereform' fra 2028. Det betyder, at der maksimalt må være 14 elever i klasserne fra 0. til 3. klasse.

Det fortæller hun til Politiken.

Lad skolerne bestemme

Der skal desuden tages højde for lokale forskelle i reformen, siger statsministeren. Det stiller Nana Katrine Vaaben sig undrende overfor.

"Hvad menes der med lokale forskelle? Både på Christianborg og i kommunerne skal vi passe på, at det ikke bliver så detailstyret og reguleret, så løsningerne bliver svære at finde," siger hun.

I stedet ser hun gerne, at skolerne får mulighed for at bruge pengene på den måde, de skønner, er den bedste.

"Jeg tror, at det skal ud på skoleniveau, så de kan få beslutningsmyndighed over nogle af pengene."

Skolerne skal have frihed til selv at finde ud af, om det skal være på den ene eller den anden måde. Der skal ikke være for mange bindinger, mener Nana Katrine Vaaben.

Det er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, enig i.

"Det er jo et meget kraftigt indgreb i kommunernes selvforvaltning, når man lægger så snærende restriktioner direkte ned i driften. Man siger reelt til kommunerne: I må kun bruge pengene på én bestemt måde. Og det er jeg meget skeptisk over for, fordi situationerne er så forskellige fra kommune til kommune og fra skole til skole," siger han.

Lilleskolereformen vil anslået koste fem millarder årligt, som ikke skal tages fra det økonomiske råderum, lyder det. Finansieringen præsenteres på et senere tidspunkt, fortæller statsministeren.

Nana Katrine Vaaben hilser et økonomisk løft af folkeskolen velkommen. Men hun er spændt på, hvor pengene skal komme fra.

"Hvis det ikke bliver taget fra råderummet, hvor bliver det så taget fra? Hvis det drejer sig om så store beløb, så kan det virkelig gøre en forskel."