Lidt over hver fjerde person, der i de seneste år er dømt for alvorlig kriminalitet, modtog en offentlig ydelse på tidspunktet for dommen.

Det er denne gruppe, der fremover kan få frataget retten til førtidspension og andre offentlige ydelser som følge af den nye aftale om udvidet frakendelses- og karantæneordning.

Det fremgår af et nyt svar fra beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, som konkretiserer, hvor mange dømte der kan blive omfattet af ordningen, skriver NB-Beskæftigelse.

Opgørelsen dækker perioden 2020–2024 og omfatter personer dømt til en ubetinget frihedsberøvende straf for lovovertrædelser, som med den nye aftale kan udløse frakendelse elle skærpet karantæne for offentlig forsørgelse.

Udvidelsen af frakendelses- og karantæneordningen blev aftalt som led i den politiske aftale om en systematisk gennemgang af omkring 5.000 førtidspensionssager, som regeringen indgik i december sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative.

1.872 dømte var på offentlig ydelse

Ifølge ministeriets opgørelse blev i alt 6.795 personer dømt i perioden. Heraf var 1.872 personer, svarende til 28 procent, i et offentligt ydelsesforløb på domstidspunktet. De resterende 72 procent modtog ikke offentlig forsørgelse, da dommen faldt.

Opgørelsen medtager kun fældende afgørelser og alene ubetingede domme. Hver person tæller kun én gang, også selv om vedkommende har fået flere domme i perioden.

Beskæftigelsesordfører for Liberal Alliance Carl Andersen kalder tallene opsigtsvækkende:

”Jeg synes det er opsigtsvækkende, at hver fjerde der dømmes ubetinget for de her meget hårde kriminelle handlinger er på en eller anden offentlig ydelse. herunder personer på tidligere tilbagetrækningsordninger eller SU. Her burde man antage, de havde begrænset arbejdsevne eller travlt med studierne. Men sådan er virkeligheden bare ikke altid"

"Jeg er meget tilfreds med, at vi fremover sikrer frakendelser og reduktion af ydelser til sådanne asociale medborgere,” lyder det fra Carl Andersen.

Kontanthjælp og førtidspension fylder mest

Blandt de dømte, der modtog en ydelse, var kontanthjælp den mest udbredte ydelse. Næsten fire ud af ti modtog kontanthjælp eller beslægtede ydelser som uddannelseshjælp og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse.

Den næststørste gruppe var modtagere af førtidspension eller seniorpension, som udgjorde lidt over hver femte.

Tallene knytter sig til aftalen om at udvide frakendelses- og karantæneordningen, så flere alvorlige straffelovsovertrædelser – herunder grove voldsforbrydelser, alvorlige seksualforbrydelser og forbrydelser mod statens sikkerhed – fremover kan føre til midlertidigt tab af retten til førtidspension og andre forsørgelsesydelser.

Frakendelsen kan gælde i op til fem år efter endt afsoning, og der genoptages ikke automatisk en sag om førtidspension efter perioden. I frakendelsesperioden kan den dømte i visse tilfælde modtage kontanthjælp på laveste sats.

Regeringen forventer samtidig et betydeligt provenu fra frakendelsen af ydelser – et provenu, der ifølge tidligere interne notater er med til at finansiere arbejdet med gennemgangen af de 5.000 førtidspensionssager.