
"Der er enorme arealer på tagflader på erhvervsbygninger, som vi ikke udnytter godt nok," fortæller formand i Dansk Solcelleforening, Flemming V. Kristensen. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Afskaffelse af bøvlede regler skal få flere solceller på kommunale tage
Kommunerne kan etablere langt flere solceller på bygningerne, når to regulatoriske benspænd forsvinder i år.
Udgivet: 23/01/2026
"Når solceller på bygninger ikke følger med, skyldes det fortsat regulatoriske benspænd."
Det fortæller formand i Dansk Solcelleforening, Flemming V. Kristensen, til NB-Forsyning & Klima.
I 2025 har Danmark rundet en milepæl med fem gigawatt strøm fra solceller. Det viser tal, som Dansk Solcelleforening præsenterede i sidste uge.
Tallene viser, at udbygningen af solceller i 2025 fortsat primært etableres på markarealer, mens det på bygninger og tage stadig halter efter.
I 2023 blev der installeret 242 megawatt på bygninger, 217,5 megawatt i 2024 og kun 157 megawatt i 2025. Til sammenligning blev der installeret 808 megawatt solceller på jordarealer sidste år.
"Solceller på bygninger producerer strøm dér, hvor den forbruges - til gavn for både samfundsøkonomi og elforbrugere. Derfor ser vi implementeringen af EU's bygningsdirektiv som en oplagt mulighed for at få udbygningen af bygningssolceller op i højere fart," siger Flemming V. Kristensen.
EU's bygningsdirektiv stiller krav til, at flere bygninger skal have solceller. Direktivet skal implementeres i dansk lovgivning senest den 29. maj 2026.
Inden da skal Folketinget allerede i februar vedtage en ny lov, som skal fjerne bureaukratiske barrierer for opsætning af solceller på kommunale bygninger.
Konkret skal lovforslaget afskaffe det nuværende krav om, at det kun er kommunale selskaber, som må opsætte solceller på bygninger.
En masse bøvlede regler
Flemming V. Kristensen glæder sig til, at kommunerne i 2026 mister to regulatoriske benspænd, og dermed får friere rammer til at etablere solceller på kommunale bygninger.
"Rigtig mange kommuner vil gerne med på den grønne bølge, men de bliver stoppet af en masse bøvlede regler. Især loven om selskabsudskillelse (kravet om kommunale selskaber red.)," siger formanden og fortsætter:
"Solceller på kommunale bygninger giver enormt god mening. Især hvis bygningerne kan dele energien imellem sig. For eksempel, hvis den lokale svømmehal ligger ved siden af det kommunale plejehjem. Det kan være, at det er oplagt at bygge solceller på den ene bygning, men ikke den anden. Så skal det være nemmere for de to bygninger at dele strømmen."
Formanden håber desuden, at nye regler for energideling mellem virksomheder vil betyde, at der i den nærmeste fremtid bliver opsat endnu flere solceller i industriområderne, hvor meget af elforbruget allerede er samlet.
"Der er enorme arealer på tagflader på erhvervsbygninger, som vi ikke udnytter godt nok. Når jeg taler med folk, der vil have solceller på deres flade tage, så siger de, at de har rigtig mange projekter, som aldrig når længere end til tegnebrættet," siger Flemming V. Kristensen.
"Jeg glæder mig til, at vi snart får nogle regler, som er mere rimelige, og som ikke underminerer udvidelsen af solcellerne på bygningerne," tilføjer han.
Dansk Solcelleforening er en brancheforening for virksomheder, der arbejder med solcelleanlæg og beslægtede teknologier. Medlemmerne er alt fra brancheorganisationer, fabrikanter, virksomheder og erhverv inden for branchen.
Sidst opdateret: 23/01/2026 - 11:55
Temaer: Vedvarende energi













































