Fremover skal kommunerne i langt højere grad selv vurdere, hvordan og hvornår udsatte skoleelever skal støttes.

Det er en del af aftalen mellem SVM-regeringen, Liberal Alliance, De Konservative, De Radikale og Dansk Folkeparti, som skal sikre hurtigere hjælp til elever med mistrivsel og fravær.

Men det er "meget få" kommuner, der er i stand til at fordele støtten retmæssigt ud til de elever, der har brug for det. Det anslår Per Nikolaj Bukh, økonomiprofessor ved Aalborg Universitet, efter at have gennemgået en stor del af kommunernes modeller for tildeling af støtte.

For aftalen ophæver den såkaldte 9-timersgrænse, som indtil nu har stillet krav om, at elever med behov for over ni timers ugentlig støtte skulle visiteres med en pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV) og placeres i systemet for specialundervisning.

"Når man fjerner visitationen som omdrejningspunkt for tildeling af støtte, så skal der jo være en anden mekanisme, som kan tildele hjælpen rimeligt efter behov. Derfor er aftalen en god anledning til, at kommunerne får socioøkonomi ind i deres modeller for tildeling af støtte," siger Per Nikolaj Bukh til NB-Kommune.

Større krav til kommunerne

Indtil nu har tildeling af støtte på skoleområdet været opdelt i to sektorer: almenområdet og specialundervisningsområdet.

Hvis en elev i en almen klasse havde brug for over ni timers støtte ugentligt, ville eleven skulle visiteres med en pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV) og i sidste ende flyttes over i systemet for specialundervisning.

Aftalen ændrer, at elever med behov for over ni timers støtte ikke behøver at blive flyttet til en specialklasse, men i stedet modtage støtte i en almen skoleklasse. Men det er kommunens ansvar at strikke et støttende forløb sammen.

"Den tidligere model fungerede ikke, fordi man ikke kunne komme i gang med de støttende tiltag, før der var lavet en udredning. Nu er den enkelte skoleleder forpligtet til at lave støttende tiltag, uden at det kræver en visitation gennem en PPV," siger Per Nikolaj Bukh.

Ifølge Per Nikolaj Bukh stiller det større krav til, at kommunerne bruger socioøkonomiske kriterier – elevernes sociale og økonomiske baggrund – når der skal tildeles støtte til eleverne. En mekanisme, kun få kommuner gør brug af i dag, anslår professoren.

"Det vil sige, at man ude i kommunerne ikke vil have styr på, hvad pengene skal bruges til. Så de er nødt til at have deres egen model for at kunne fordele pengene efter, hvad der er behov for at sætte i gang på skolerne," siger han.