Stramme tidsplaner og dårlig planlægning er den største barriere for ældres selvbestemmelse.

Det viser den første afrapportering af ældrereformen, som Ældreministeriet netop har offentliggjort, og som NB-Ældre har læst.

Det er kommunerne, som har et stort ansvar for, at ældrereformen implementeres med henblik på de tre bærende værdier i reformen. Kommunerne kan derfor bruge den første afrapportering til at se, hvad der skal arbejdes med, for at ældrereformen bliver en succes og samtidig være klar på, at rapporten fra Christiansborgs side kan danne grundlag for justeringer eller nye tiltag for at støtte op om ældreloven.

1.026 praktikere og brugere fra ældreplejen har svaret på hver syv spørgsmål om ældrereformens værdier. Spørgsmålene undersøger blandt andet, hvilke barrierer som deltagerne af praksispanelet oplever, der står i vejen for, at ældrereformens værdier kan fremmes.

Ud over de stramme tidsplaner og dårlig planlægning peger deltagerne i ældrereformens såkaldte praksispanel også på seks andre væsentlige barrierer for ældres selvbestemmelse. Ligesom de peger på 11 væsentlige barrierer i forhold til reformens værdi om tillid, og ni barrierer, som står i vejen for at skabe et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfundet.

Mangel på ressourcer

19 procent af deltagerne, som har vurderet værdien selvbestemmelse, peger på stramme tidsplaner og dårlig planlægning som en barriere. Denne barriere er dermed den, som flest beskriver som en barriere i forbindelse med selvbestemmelse.

Udfodringerne handler især om vanskeligheder ved at få planlægningen til at gå op, så den både tager hensyn til medarbejdernes vilkår og den ældres ønsker, udfordringer forbundet til visitationen af ydelser samt mangel på ressourcer.

For eksempel udlægger en kommunal embedsmand i ældreplejen i afrapporteringen udfordringen omkring planlægning således:

”Ønske om levering af hjælp på et bestemt tidspunkt: Dette vil afhænge af, hvordan den samlede planlægning ser ud, da nogle former for hjælp ”binder” bestemte tider. Det er f.eks. hjælp til mad, medicin og morgenpleje.”

Og en sosu-assistent siger omkring manglen på ressourcer: “Økonomien i ældreplejen gør det svært at have personale nok på hele døgnet til at løfte alle de ydelser, de ældre ønsker.”

Rigide rammer og regler er den barriere for ældres selvbestemmelse, som nævnes af næstflest. 14 procent af deltagerne oplever barrierer, der knytter sig til dette tema. Det handler om mange forskellige typer af regler fra lovgivning til lokalt fastsatte retningslinjer og standarder. Til sammen gør de det vanskeligt for personalet at understøtte den ældres selvbestemmelse i hverdagen, står der i afrapporteringen.

Bedre oplysning om valgmuligheder

Ud over at svare på, hvilke barrierer praksispaneldeltagerne oplever for at fremme ældrereformens værdier, har de også svaret på, hvad de forstår ved værdierne, og hvordan de kan fremmes.

I forhold til ældres selvbestemmelse er der en løsning, som skiller sig ud. Hele 17 procent af deltagerne nævner forslag, som handler om 'bedre oplysning om valgmuligheder til den ældre'. De andre forslag er hver især højst nævnt af 10 procent af deltagerne.

Nedenfor ses tre figurer, som viser, hvilke barrierer som paneldeltagerne oplever inden for hver af de tre bærende værdier i ældrereformen. Flere af barriererne går igen under flere værdier.