Opdateret 26-02-2026: I en tidligere version blev Laust Høgedahl tituleret som professor. Han er retteligt lektor.

Intet slipper ud fra de netop begyndte politiske forhandlinger mellem KL og Forhandlingsfællesskabet, og det er der gode grunde til. Særligt tre elementer bliver spændende at holde øje med, når den nye aftale om overenskomster for de ansatte i kommunerne lander.

Det mener lektor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet Laust Høgedahl. Han understreger, at det er en gængs strategi for parterne, at de holder kortene tæt til kroppen, indtil en aftale er i hus.

"Hvis man begynder at forhandle i medierne, så kan man hurtigt blive taget til gidsel og fanget på forhånd om, hvad man så forventes at indfri," siger han.

"Og lige nu er alt jo oppe i luften. Begge parter vil være meget forbeholdende over for at gå ud og melde noget konkret ud, fordi man er nødt til at afsøge, hvilke muligheder der er. Man vil helst ikke blive fanget på det forkerte ben."

Derfor vil parterne, KL med Sofia Osmani (K) som chefforhandler og Forhandlingsfællesskabet med Mona Striib i spidsen, ikke give mere information om indhold og temaer i forhandlinger yderligere end de ting, som kom frem under kravsudvekslingen i december.

Holder øje med særligt tre ting

Det er staten, der sætter den økonomiske ramme for kommunerne, så derfor vil de kommunale overenskomster lande efter statens, når rammen er på plads.

"Så er det så op til kommunerne, hvordan de vil udfylde rammen," understreger Laust Høgedahl.

Kommunerne har frihed til at bestemme, om de vil lave nogle af de samme ting, som ligger på statens område. For eksempel give det samme i løn, pension, i betalt frihed eller vil de prioritere anderledes. Det kan kommunerne godt, men det må ikke blive dyrere end det, som staten har lavet i deres forlig.

"Derfor er det statslige gennembrudsforlig så vigtigt for kommunerne," siger Laust Høgedahl.

Mona Striib, forhandlingsleder for arbejdstagerne under Forhandlingsfællesskabet, har understreget synspunktet om, at en forbedring af reallønnen bør findes på rammen.

Hold øje med disse tre ting

Særligt tre krav fra Forhandlingsfællesskabet holder Laust Høgedahl øje med i de nye overenskomster.

Det første er, hvordan parterne når i mål med en "bæredygtig og fleksibel løndannelse". For eksempel om man giver de enkelte mere lokal handlemulighed for løn, eller om man laver nogle særlige puljer centralt. Det gjorde man i 2018, hvor det lykkedes KL at forhandle en rekrutteringspulje for sosu-medarbejdere på plads. Det kan ændre den måde, man forhandler på.

Det andet bliver, om man vil indføre retten til barnets 3. sygedag samt, hvordan den skal finansieres - af arbejdsgiveren eller en potentiel fritvalgsordning.

Det leder til det tredje, hvor Forhandlingsfællesskabet ønsker en fritvalgsordning for kommunalt ansatte, ligesom mange private har. Det handler om frit valg mellem løn, pension og frihed på det kommunale område.

De ovennævnte, som Laust Høgedahl fremhæver, er tre elementer som Forhandlingsfællesskabet har fremsat som krav.

Han understreger, at fritvalgsordningen kan blive en knude, da arbejdsgiverne ikke traditionelt er positive overfor den, da det kan gøre det sværere at få vagtplaner til at gå op.

"Der er jo også noget forhandlingsteknik i det her. Man går ind i forhandlingerne og fremhæver sine krav så tæt på ultimatum som muligt og siger; 'får vi ikke det her igennem, så kigger vi direkte ind i en konflikt'. Så lægger de lidt magt bag ordene," siger han.

"Men det her, det er jo nogle garvede forhandlere, der sidder på begge sider af bordet, og de ved også godt, at hvis de skal nå nogle kompromisser, så skal de også give nogle indrømmelser," tilføjer han.

Flere parter end normalt

Akademikerne trådte ud af Forhandlingsfællesskabet i 2024 efter treparts-aftalen, da man mente, at man kunne få bedre aftaler ved at stå selv. Det gør, at der er flere parter på det kommunale område.

Laust Høgedahl mener, at parterne er ekstra forsigtige med at sige noget om forhandlingerne løbende, da man dermed skal lande to forskellige aftaler med arbejdstagerne. Han mener derfor også, at forhandlingerne kan trække ud - da begge arbejdstagerforeninger formentlig vil foretrække, at den anden part lukker aftalen først.

"Det, der i virkeligheden bliver rigtig spændende, er også det her spil med, at akademikerne forhandler selv - altså kan man forestille sig, at akademikerne bliver kørt lidt ud på et sidespor. Fordi KL har jo været ret tydelige omkring, at der hvor de ser, at de har nogle udfordringer, det er blandt andet på rekruttering og fastholdelse af for eksempel sosuassistenter og måske ikke så meget akademikere," siger han og afslutter:

"Så der er et meget spændende spil imellem de her to forhandlingsborde den her gang, og det bliver også interessant at se, om KL tør at lave en bedre aftale med det gamle forhandlingsfællesskab på bekostning af akademikerne."

Det er endnu uklart, hvornår aftalen lander. KL selv forventer, at aftalen lander cirka en uge efter statens og dermed i midten af februar. De nye overenskomster vil træde i kraft fra 1. april 2026.