Der bliver ikke afviklet nogen former for skolekørsel onsdag i Morsø Kommune på grund af varslinger om voldsomt vejr. Det gælder både for rutebusser, flextrafik og taxa, oplyser kommunen.

Der bliver ikke afviklet nogen former for skolekørsel onsdag i Morsø Kommune på grund af varslinger om voldsomt vejr. Det gælder både for rutebusser, flextrafik og taxa, oplyser kommunen. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Morsø aflyser skolekørsel efter varsel om voldsomt vejr

Der er grønt lys til at blive hjemme og arbejde med skoleopgaver i Morsø Kommune onsdag, lyder det.

Udgivet: 07/01/2026

Del artiklen:

Morsø Kommune har tirsdag aften besluttet at aflyse alle former for skolekørsel onsdag på grund af varslinger om voldsomt vejr i Nordjylland.

Det skriver kommunen i et opslag på Facebook til forældre og elever.

Det er således okay at blive hjemme fra skole og modtage undervisning online, fortæller vicekommunaldirektør Torben Gregersen til Ritzau.

"Men alle skoler er åbne, og det er også okay at møde op i skolen, hvis man selv sørger for transporten," siger han.

Folkeskolerne etablerer nødundervisning med mulighed for fysisk fremmøde for de elever, der ikke har mulighed for at være hjemme og arbejde med den nødundervisning, der bliver delt på Aula, uddyber han.

Der er ligeledes etableret nødpasning i SFO'ernes normale åbningstid for de elever, der har behov for det.

Onsdag er der varslinger om, at vintervejret vil vise tænder i den nordlige del af Jylland. Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) kan den nordlige del af Jylland få mellem ti og 20 centimeter sne i løbet af onsdag.

"Det er med baggrund i varslinger og prognoser, som det ser ud på nuværende tidspunkt, at vi har truffet beslutningen, så familierne har mulighed for at finde andre løsninger," forklarer vicekommunaldirektør Torben Gregersen.

Kommunen har derfor oplyst Nordjyllands Trafikselskab (NT), at der ikke ønskes fremkørsel til skolerne på Mors onsdag, da det ser ud til, at hjemkørslen måske ikke kan afvikles på betryggende vis.

/ritzau/TB

Sidst opdateret: 07/01/2026 - 09:07

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]