- Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Flere tusinde borgere skal selv betale for gadebelysningen

Kommunen har allerede høstet besparelsen, og nu venter orientering af de berørte grundejere.

Udgivet: 07/01/2026

Susanna Arpi

Redaktør

Del artiklen:

I Furesø Kommune i Nordsjælland skal man til at orientere flere tusinde borgere i omkring 200 områder med private fællesveje. 

På det gamle byråds sidste møde den 17. december besluttede et snævert politisk flertal, at kommunen ikke længere vil betale for gadebelysningen på udvalgte private fællesveje. Ønsker grundejerne, at der fortsat skal være belysning, må de selv betale for den. Kommunen lægger op til, at grundejerne kan indgå en frivillig driftsaftale med kommunen.

Det fremgår af referatet af byrådsmødet.

Besparelsen er gennemført

I forbindelse med budgetaftalen for 2020-2023 besluttede byrådet at reducere kommunens udgifter til vejbelysning, og det blev anslået, at kommunen kan spare et sted mellem 400.000 og 750.000 kroner årligt.

"Besparelsen er effektueret, hvilket betyder, at det presser kommunens driftsbudget på vejbelysningen," fremgår det af referatet.

Der står også, at realiseringen af besparelsen er blevet udskudt af, at sagen har været forelagt politisk ad flere omgange. Der har blandt andet været politisk uenighed om, hvordan man sikrer lys på skoleveje.

Ny borgmester skal eksekvere

Nu skal den nye borgmester, Nicolai Bechfeldt (V), og det nye byråd gennemføre det gamle byråds beslutning om at stoppe med at betale for gadebelysningen på udvalgte private veje.

Beslutningen i december blev stemt igennem af Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten (11), mens Venstre, De Konservative og De Radikale (10) stemte imod.

Sidst opdateret: 07/01/2026 - 10:58

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]