De nytiltrådte byråd ser ind i et usikkert år, hvor det kommende folketingsvalg kan få betydning for forhandlingerne om kommunernes økonomi.

Hvis ikke en ny regering vil fortsætte med at betale ekstra penge til eksempelvis de kommuner med flest børn og ældre, vil det få konsekvenser, understreger borgmester i Odder Kommune, Lone Jakobi (S).

"Hvis den kompensation forsvinder, så vil borgerne i vores kommune mærke det. Selvom den ikke er helt tilstrækkelig, så vil nogle penge skulle tages fra noget andet, hvis den forsvinder," siger hun.

Ved kommunernes seneste økonomiaftale mellem KL og regeringen sikrede det såkaldte sporskifte 3,2 milliarder kroner ekstra til kommunerne.

Samtidig skal de nye byråd forholde sig til et budgetår med en del efterreguleringer, når budgettet skal tilpasses bagudrettet med de faktiske tal som for eksempel skatteindtægter og udgifter til overførselsindkomster. Her er det særligt indtægterne fra ejendomsskatten, der kan give uventede overraskelser.

Frygter valg før sommer

I maj forhandler regeringen og KL om kommunernes økonomi. Men hvis folketingsvalget bliver udskrevet før sommer, risikerer økonomiaftalen at blive forsinket.

Netop dét skete ved juni-valget i 2019, som forsinkede aftalen. Det betød, at kommunerne først kendte til deres økonomi sent i september, blot tre uger inden budgetterne skulle vedtages.

En lignende situation vil man helst undgå, fortæller Nis Kasper Pedersen, der er økonomichef i Faaborg-Midtfyn Kommune.

"Det vil i givet fald medføre en del usikkerhed og bøvl, fordi vi ikke kender vores finansieringsside før meget sent," siger han.

Dog tyder det på, at SVM-regeringen først udskriver valg til efteråret. Som de tre regeringspartier står i meningsmålingerne lige nu, er der ikke motivation for det. Socialdemokratiet står til en tilbagegang på 20 mandater, Venstre mister to mandater, mens Moderaterne ligger under spærregrænsen, viser seneste Epinion-måling fra 15. december 2025.