
- Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Snart bliver der udskrevet valg for skolerne
Udgivet: 06/01/2026
Landets 8., 9. og 10. klasser skal snart til stemmeurnerne i forbindelse med Skolevalg. Men først skal de igennem tre uger, der blandt andet byder på debatter med ungdomspartierne og undervisning i demokrati og mærkesager.
Skolevalg finder sted hvert andet år og bliver arrangeret af Folketinget og Børne- og Undervisningsministeriet i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).
På søndag den 11. januar bliver valget udskrevet. Tre uger senere den 29. januar kommer valgdagen.
Alle skoler med 8., 9. og 10. klasse kan være med, og sædvanligvis deltager omkring 70.000 elever.
Det hele slutter med en valgfest på Christiansborg, hvor det endelige valgresultat bliver offentliggjort.
Ved sidste Skolevalg i 2024 blev Liberal Alliance Ungdom den helt store vinder.
Landsresultat Skolevalg 2024
LA: 30,15 %
S: 15,99 %
V: 9,81 %
R: 8,72 %
K: 8,03 %
EL: 6,97 %
SF: 5,60 %
DF: 5,18 %
M: 4,69 %
DD: 3,06 %
ALT: 1,80 %
AØM
Sidst opdateret: 06/01/2026 - 09:45












































