Retssagen mod den danske 'ghettolov' har været grus i maskineriet for de kommuner, der er ved at omdanne deres udsatte boligområder.

Usikkerhed om, hvorvidt loven diskriminerer på baggrund af etnicitet, har sat dele af kommunernes projekter på pause.

Torsdag afgjorde EU-domstolen i Luxembourg, at den danske lov om parallelsamfund kan være diskriminerende. Det er nu op til det danske retsvæsen at undersøge, om der er sket diskrimination i de boligområder, som er på listen over parallelsamfund.

Sagen har skabt årelange forsinkelser i omdannelsen af Aarhus' udsatte boligområder i Gellerup-Toveshøj og Bispehaven. Derfor er der brug for, at staten hurtigst muligt nærlæser dommen og rådgiver kommunerne, mener borgmester i Aarhus Kommune, Anders Winnerskjold (S).

"Dommen efterlader både kommuner og borgere i en venteposition," siger han til NB-Kommune.

"Vi har brug for at komme videre med at skabe forandringer i udsatte boligområder, hvor koncentrationen af borgere med arbejdsløshed og mange sigtelser for kriminalitet er høj, og hvor børn vokser op med svære forudsætninger. Det kalder på sociale indsatser, men også fysisk forandring."

Brug for afklaring

Foruden Aarhus findes der boligområder på listen over parallelsamfund i Horsens, Høje-Taastrup og Odense kommuner.

Og selvom dommen i EU ikke ændrer den danske lovgivning, før Østre Landsret har taget stilling til den, så er der behov for at komme usikkerheden til livs, mener borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel (S).

"Det her er Danmarks største omdannelsesprojekt," siger han om kommunernes planer for de udsatte boligområder.

"Så derfor er usikkerhed omkring lovgivningen ikke godt."

I KL vil man også hurtigst muligt have en afklaring, fortæller formand Martin Damm.

"På baggrund af dagens dom har vi rakt ud til regeringen for at få en afklaring på, hvad dommen har af konsekvenser for kommunerne. Og vi har bedt om at få afklaret, hvilket grundlag kommuner og boligorganisationer skal administrere efter," siger han i et skriftligt svar til NB-Kommune.

Beboere kan muligvis kræve erstatning

Udover ekstra regninger som følge af forsinkede boligprojekter, kan kommunerne risikere at skulle punge ud til de beboere, som har været tvunget ud af deres boliger.

For beboerne vil muligvis kunne kræve erstatning, vurderer Frederik Waage, der er professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet, overfor TV 2.

I Høje-Taastrup Kommune er 180 lejemål fra det udsatte boligområde Taastrupgaard blevet flyttet til andre boliger. Her vil fungerende borgmester, Kurt Scheelsbeck (K), ikke forholde sig til et muligt erstatningskrav, før Østre Landsret har taget stilling til EU's afgørelse.

“Jeg er da helt sikker på, at der er nogen af dem, der synes, at det var en dårlig løsning. Men der er fundet alternative boliger, hvor flere er markant opgraderede,” siger han.

I Odense afventer man også landsrettens tolkning af EU-dommen, før kommunen vil forholde sig til eventuelle krav om erstatning, fortæller borgmesteren.

"Hvis dommen i EU får en afgørende betydning for lovgivningen, så retter vi selvfølgelig ind," siger Peter Rahbæk Juel.