
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
15 år senere: Bornholm får måske Rejsekort
Udgivet: 15/12/2025
Resten af Danmark har kørt med det, og nu ser det ud til, at Bornholm også tjekker ind med Rejsekortet.
I 2027 kan øen nemlig få Rejsekortet, 15 år efter det blev udrullet i Danmark.
Det skriver TV 2 Bornholm.
Kortet vil dog blive til i en anden udgave, fordi det fysiske Rejsekort udfases i 2026 og herefter udelukkende vil være tilgængelig som en applikation til smartphones.
Det fysiske Rejsekort erstattes af det såkaldte Basiskortet fra midten af 2026. Det fremgår ikke af mediets artikel, om Bornholms Kommune vil tilbyde Basiskortet.
FGH
Sidst opdateret: 15/12/2025 - 09:59












































