
- Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Fravalgt borgmester bliver som S-næstformand
Udgivet: 09/12/2025
Den afgående borgmester i Køge Kommune, Marie Stærke, har tilbudt at trække sig som næstformand for Socialdemokratiet, men hun bliver indtil videre på posten.
Det sagde hun mandag før et møde i Socialdemokratiets hovedbestyrelse på Christiansborg, hvor hovedbestyrelsen blandt andet skulle tale om Socialdemokratiets dårlige kommunalvalg i november.
"Jeg har tilbudt at blive. Jeg har også tilbudt at gå af, hvis det var det, der skulle til. Men jeg er blevet bedt om at blive, så det gør jeg foreløbig", sagde Marie Stærke til DR.
Hun er den ene af to næstformænd i Socialdemokratiet, hvor folketingsmedlem Mogens Jensen er den anden.
S-formand Mette Frederiksen er også formand for hovedbestyrelsen.
/ritzau/
Sidst opdateret: 09/12/2025 - 09:54
Temaer: KV25













































