Brøndby Kommune er den kommune med den største andel fattige børn i landet. Alligevel bliver kommunen forbigået i regeringens planer for tildeling af puljen til huslejetilskud til de personer, der er i fare for at blive smidt ud af deres lejebolig.

"Jeg synes, det er ret håbløst, at den kommune, der har absolut flest fattige børn per indbygger, på en eller anden måde har sneget sig uden om ministeriets kriterier for, hvor der kunne være en hjemløseproblematik," siger Maja Højgaard (S), borgmester i Brøndby Kommune til NB-Økonomi.

Midlerne fordeles nemlig til kommunerne efter, hvor mange hjemløse, der var registreret i 2024. Og med 34 hjemløse er der ingen hjælp at hente i puljen på i alt 15 mio. kr., som fordeles i 2026. Her er kriteriet nemlig 40 hjemløse eller mere.

"Man er nødt til at hjælpe folk efter den nød, de er i, og ikke efter alle mulige absolutte tal. Bare dét at man vælger et tal på 40, det afgør jo, at det er små kommuner, der ikke får hjælp, og lidt større kommuner, som får hjælpen. Det er en absurditet i forhold til, hvilken økonomisk nød de her mennesker og familier er i," siger Maja Højgaard.

Selv de billige boliger er blevet for dyre

Kommunen havde nogle af de højeste udgifter til den særlige støtte efter §34 i 2024, hvor knap 150 personer modtog støtten på i gennemsnit 18.700 kr. Støtten blev netop visiteret til borgere, som ikke havde råd til at betale huslejen i deres lejebolig.

Men kontanthjælpsreformen fratager kommunerne muligheden for at tildele støtten. Det har forværret en i forvejen kritisk situation, mener borgmesteren.

"Det er simpelthen en uholdbar økonomisk situation, vi er i på boligmarkedet. Selv i vores almene boliger, der jo plejede at være billige boliger, som folk havde råd til, er forskellen på dem, der har en indkomst, og dem, der er på kontanthjælp, blevet så stor, at det truer folk på, om de overhovedet har råd til at bo nogle steder," siger hun.

Skilsmisser risikerer at ende i hjemløshed

Hun kalder situationen for akut - og med store konsekvenser for de mest udsatte.

"I Brøndby ser vi lige nu familier, som ikke har råd til at blive skilt. Det vil sige, mor og far er nødt til at bo sammen, selvom forholdet ikke er godt længere, eller også er den ene af dem nødt til at blive hjemløs eller flytte til Jylland," siger Maja Højgaard.

Som kommune er der ikke meget at gøre for de familier, det drejer sig om. For hver en krone er i forvejen vendt.

"Vi har gennem vores boligsociale indsatser økonomisk rådgivning til de borgere, der har det svært. Men når alle faste udgifter inklusive noget så grundlæggende som en indboforsikring er sparet væk, så er det begrænset, hvor meget vi kan gøre."

"Vi taler om, at folk ikke længere har råd til – selv efter at vi har givet dem alt det boligstøtte, lovgivningen giver os mulighed for – at så har de stadigvæk ikke råd til at bo i den almene bolig, de har boet i i mange år, eller finde en ny bolig i tilfælde af skilsmisse. Det er et ret akut problem for os i Brøndby," siger Maja Højgaard.