38 kommuner skal deles om meget lille beløb til hjemløse

Det bliver kun kommuner, der i 2024 havde 40 eller flere hjemløse, der får del i den midlertidige pulje på 15 mio. kr. til huslejetilskud. Puljen skal afløse en pulje, der i 2024 uddelte cirka 240 mio. kr. i huslejehjælp.

Udgivet: 03/12/2025

Christian Brandt Pedersen

Redaktør

Kristoffer Sutton

Journalist

Del artiklen:

Der er hjælp på vej til borgere der er truet af hjemløshed på grund af den nye kontanthjælpsreform. I hvert fald lidt til nogle af dem.

Det skriver NB-Økonomi.

Regeringens 15 mio. kr. til skal fordeles efter kommunernes antal af hjemløse. Men kun de 38 kommuner, der i 2024 havde mere end 40 hjemløse, får del i midlerne, fremgår det af en pressemeddelelse fra Social- og Boligministeriet.

Flere kommuner og en række organisationer har tidligere været ude og påpege at den nye kontanthjælpsreform vil betyde, at flere borgere vil miste deres bolig.

Reformen omfordeler blandt andet cirka 240 millioner kroner, der hidtil har været brugt som et huslejetillæg (§34 midler), og uden den støtte til husleje er der mange kontanthjælpsmodtagere, der ikke har råd til deres lejebolig og heller ikke kan komme i betragtning til andre boliger, fordi de ikke har økonomi til det. Kontanthjælpsreformen trådte i kraft denne sommer.

SVM-regeringen erkendte for en måned siden, at der var et problem og meldte ud, at man var klar med et tilskud til kommunerne på 15 millioner kroner, som skulle øremærkes enkeltpersoner og familier, der risikerer at ende i hjemløshed.

"Det er til hjemløse i København, der siger, de ikke længere kan stå på venteliste til en bolig, fordi kommunen siger, at de alligevel ikke har råd til at betale den. Og det er til mennesker på Lolland, Aalborg og andre steder, der oplever samme problem", sagde Jakob Engel-Schmidt, der er kulturminister for Moderaterne og som kom med meldingen på vegne af regeringen.

Her er kommunerne der får del i puljen:

Her er kommunerne, der får del i puljen

Hjemkommune

Antal hjemløse 2024

Albertslund

44

Dragør

111

Esbjerg

106

Fredericia

65

Frederiksberg

137

Frederikshavn

44

Frederikssund

48

Gladsaxe

54

Greve

49

Guldborgsund

106

Haderslev

72

Helsingør

71

Herning

88

Hillerød

52

Hjørring

50

Holbæk

64

Horsens

131

Hvidovre

74

Høje-Taastrup

80

Ishøj

40

Kalundborg

87

Kolding

65

København

1387

Køge

52

Lolland

41

Næstved

120

Odense

95

Randers

81

Roskilde

64

Rødovre

49

Silkeborg

102

Slagelse

119

Sønderborg

46

Tårnby

54

Vejle

97

Viborg

102

Aalborg

254

Aarhus

556

Hjemløshed bliver hurtigt et problem uden for de store byer

Når flere især i de større byer ikke kan beholde deres bolig og ikke kan komme i nærheden af en ny, så er kommuneflytning ofte den nærmeste udvej. Derfor har hjemløseudfordringer i de store byer stor betydning for andre kommuner.

Særligt Lolland Kommune har stået i den modtagende ende af den tendens de seneste år. Imens borgmesteren vurderer, at de nyeste kontanthjælps-stramninger vil få konsekvenser for et sted mellem 60 og 70 borgere i hans egen kommune, så ser han med endnu større bekymring ud over kommunens grænser:

"Regeringens hjælp er helt utilstrækkelig, så vores største bekymring er dem, der kommer udefra. Hvis flere bliver smidt ud af de dyrere områder og flytter hertil, så vokser tallet hurtigt – og så bliver det os, der står med regningen,” siger borgmester Holger Schou (S).

"Jeg frygter helt ærligt, at det her kommer til at ramme en masse familier i hovedstadsområdet. Vi taler angiveligt om 1.300–1.400 familier, som mister en del af deres indtægt i København. Og når man er i den situation, så er der kun få steder, man kan skære - på boligen og på mad. Det er de to store poster, når man lever på kanten," uddyber borgmesteren.

Sidst opdateret: 09/12/2025 - 10:01

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]