
- Foto: Styrelsen for Samfundssikkerhed
Alle kommuner skal lave eftersyn af beskyttelsesrum
Udgivet: 05/12/2025
Samtlige beskyttelsesrum i alle kommuner skal have et eftersyn.
I dag fredag d. 5. december har Styrelsen for Samfundssikkerhed derfor sendt et brev til kommunerne og beredskaber med en anmodning om, at de laver et fysisk eftersyn af alle såkaldte betondækningsgrave, skriver styrelsen selv i en pressemeddelelse.
Det skal gøres ud fra en tjekliste og vejledning, som styrelsen har lavet på baggrund af et piloteftersyn med seks kommuner i oktober.
Der er frist for eftersynet d. 15 marts 2026, men styrelsen erkender at nogle kommuner kan have behov for en forlængelse af fristen på grund af den omfattende opgave.
KL og styrelsen vil arrangere et webinar for kommunerne, hvor de kan stille spørgsmål til eftersynet, lyder det.
Læs tjeklisten og vejledningen samt yderligere oplysninger her.
RMN
Sidst opdateret: 05/12/2025 - 10:47












































