- Foto: Astrid Dalum/Ritzau Scanpix

Byråd skal tage stilling til fjerde fintælling

Udgivet: 03/12/2025

Del artiklen:

Når byrådet i Randers mødes i eftermiddag, skal de tage stilling et byrådsmedlems valgklage og ønske om omtælling, skriver DR.

Randers Kommune blev den 24. november kontaktet af Region Midtjylland med en undren over stemmefordelingen til to kandidater fra Venstre på valgstedet Vestervangsskolen.

Her blev der efterfølgende konstateret, at 204 stemmer, der skulle være gået til én kandidat, var blevet registreret på en anden, hvilket nu får den betydning, at kandidaten, som i første omgang var blevet snydt for stemmer, kan få posten som 1. suppleant fremfor 2. suppleant til regionsrådet.

Derudover er 25 stemmer fra valgstedet Østervangsskolen forsvundet.

Stemmerne til kommunalvalget er allerede blevet optalt tre gange - på valgaften, dagen efter (de personlige stemmer) og endelig ved en fintælling.

Valgklager behandles først i den enkelte kommune og kan derefter videregives til Sundheds- og Indenrigsministeriet, hvis de skal behandles yderligere.

NB-Kommune har spurgt ministeriet om, hvor mange valgklager der er indgivet.

Ministeriets fagkontor oplyser, at man først efter de sidste konstituerende møder, der senest skal være afholdt den 15. december vil have et overblik, men at det er "yderst sjældent", at ministeriet modtager nogen valgklager. 

SA

Sidst opdateret: 03/12/2025 - 10:46

Temaer: KV25

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]