Andreas Keil (S) er ny beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester i København. Han afløser Pernille Rosenkrantz-Theil, der forlod politik efter kommunalvalget.

Andreas Keil (S) er ny beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester i København. Han afløser Pernille Rosenkrantz-Theil, der forlod politik efter kommunalvalget. - Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Brandmand og ambulanceredder bliver fagborgmester i København

Udgivet: 02/12/2025

Del artiklen:

Socialdemokratiet i København har valgt medlem af Københavns Borgerrepræsentation Andreas Keil som partiets beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester i kommunen.

Det står klart, efter at der mandag aften er blevet afholdt et ekstraordinært delegeretmøde i partiet.

Andreas Keil er kun valgt som fagborgmester, ikke som leder af den socialdemokratiske gruppe på otte medlemmer i Borgerrepræsentationen.

"En af de ting, jeg tror, de har valgt på, er, at jeg er god til at skabe sammenhold og har en klar linje for, hvad der skal ske med vores parti fremadrettet", siger han til DR.

Han har siddet i Borgerrepræsentationen siden efter kommunalvalget i 2013. Ved valget i år opnåede han 960 personlige stemmer, sjetteflest blandt de socialdemokratiske kandidater til Borgerrepræsentationen.

Han er brandmand og ambulanceredder og har i en del år arbejdet som tillidsrepræsentant.

/ritzau/

Sidst opdateret: 02/12/2025 - 12:51

Temaer: KV25

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]