De to tidligere konstitueringspartnere har nu brudt med hinanden, trods forsøg på forsoning.

De to tidligere konstitueringspartnere har nu brudt med hinanden, trods forsøg på forsoning. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Borgmester afviste kupmagers tilbud

Efter et fejlslået kupforsøg forsøgte Jes Lunde og to borgerlige partier at række ud til borgmesteren i Aalborg, men det blev afvist. Kupmageren står tomhændet tilbage.

Udgivet: 02/12/2025

Adam Østergaard Meijer

Journalist

Del artiklen:

I Aalborg Kommune har den siddende borgmester, Lasse Frimand Jensen (S), for en uge siden afvist et tilbud om at få De Radikale, der forsøgte at kuppe sig til magten, med i konstitueringen.

Det skriver TV2 Nord

Det er De Radikales spidskandidat og rådmand for Sundhed og Kultur i Aalborg, Jes Lunde (R), selv, der fortæller det til mediet. Venstre bekræfter også over for mediet, at de, sammen med de De Radikale og De Konservative, er blevet afvist af borgmesteren.

"Vi sagde også 'lad os også prøve at udnytte hele talentmassen i byrådet.' Fordi byrådet vælger formænd for mange store selskaber som Aalborg Forsyning og Aalborg Havn, og det er store virksomheder, som tumler med flere 100 millioner kroner i omsætning. Men der var ikke lyst til den model fra borgmesterens side, og det kan vi jo ikke rigtigt gøre noget ved," siger Jes Lunde til mediet.

Jes Lunde mener, at det blandt andet skyldes, at borgmesteren er bitter over konstitueringsforløbet. Det afviser Lasse Frimand Jensen, der fortæller, at han tog tilbuddet med tilbage til konstitueringsgruppen, hvor der ikke var opbakning, og at tilbuddet kom for sent.

Dramatisk konstitueringsforløb

Jes Lunde forsøgte som bekendt på dramatisk vis med hjælp fra de borgerlige partier at fravriste den siddende borgmester, Lasse Frimand Jensen (S), magten efter 100 års socialdemokratisk styre.

På valgnatten havde han ellers først peget på den siddende borgmester i bytte for en rådmandspost, men skrev åbent på Facebook, at han havde fået tilbudt borgmesterposten af de borgerlige, men at partiet ikke var parat til det. Siden kom han på andre tanker og takkede ja til at blive borgmester på borgerlige mandater.

Det så også ud til at lykkes, lige indtil De Konservatives Vibeke Gamst sprang fra og lagde det afgørende mandat tilbage i Lasse Frimands vægtskål.

Siden har Danmarksdemokraterne også tilsluttet sig konstitueringen med Lasse Frimand Jensen, og de kan se frem til en rådmandspost.

Vibeke Gamst bliver også rådmand.

En rådmandspost må Jes Lunde derimod kigge langt efter. Han får ingen. Venstre og De Konservative får én hver.

Det konstituerende byrådsmøde i Aalborg Kommune finder sted onsdag den 3. december.

Fik du læst?

Så er der sat navne på rådmandsposterne i Aalborg

Fik du læst?

S mister borgmesterposten i Aalborg

Fik du læst?

Drama i Aalborg - S tilbageerobrer borgmesterposten

Sidst opdateret: 02/12/2025 - 12:25

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]