På landsplan steg valgdeltagelsen ved tirsdagens kommunalvalg med 2,0 procentpoint i forhold til KV21, og ingen steder var vælgernes ændrede adfærd så tydelig at spore i stemmetallene som i Københavns Kommune.

Valgdeltagelsen i landets største kommune steg fra 60,0 til 65,6 procent - formentlig som et resultat af den massive opmærksomhed omkring valget, der endte med at fravriste Socialdemokratiet magten på rådhuset. Det er 3,7 procentpoint højere end ved noget kommunalvalg i København de seneste 20 år.

Også i Odense og Aarhus lykkedes det at løfte stemmeprocenten med hhv. 3,7 og 3,4 procentpoint i forhold til KV21, og det bliver interessant at se, hvilke vælgergrupper det er lykkedes at få engageret mere, når valgforskerne offentliggør mere detaljerede valganalyser. Det er bemærkelsesværdigt, at valgdeltagelsen stiger i universitetsbyer med unge befolkninger.

I 14 kommuner faldt valgdeltagelsen. Størst var tilbagegangen i Haderslev, hvor Mads Skau (V) sikrede genvalg uden det store drama. Også i Kolding, der i 2021 var centrum for den vinderløse duel mellem Villy Søvndal (SF) og Eva Kjer Hansen (V), og Tønder gik stemmeprocenten tilbage med 1 procentpoint. I nogle kommuner kan lavere valgdeltagelse hænge sammen med, at der i 2021 var større bevågenhed om valget eller mere spænding om resultatet.

NB-Kommune har sammenlignet valgdeltagelsen ved KV25 med gennemsnittet for de fire forudgående valg. Efter to kommunalvalg med faldende vælgertilslutning steg stemmeprocenten i tirsdags. Trods fremgangen ved KV25 er der et stykke vej op til valgdeltagelsen i 2013, hvor stemmeprocenten toppede på 71,9 procent.

I to ud af tre kommuner var valgdeltagelsen i år lavere end gennemsnittet i 2009-2021. Nogle få større kommuner har dog hævet stemmeprocenten i en grad, så KV25's valgdeltagelse bliver 0,3 procentpoint højere end på tværs af de fire forudgående valg. Ud over København, hvor vælgerne var langt mere aktive denne gang, ligger Frederiksberg, Aarhus og Gentofte kommuner mindst tre procentpoint over gennemsnittet.

Som det ses på kortet skiller de større universitetsbyer sig positivt ud, mens valgdeltagelsen i stort set alle landkommuner plejede at være en smule højere.

Kobling til udenlandske statsborgere

Vallensbæk og Høje-Taastrup er de to kommuner, hvor valgdeltagelsen i 2025 er faldet mest, når der sammenlignes med den gennemsnitlige stemmeprocent siden 2009. De to omegnskommuner har det til fælles, at De Konservative sidder tungt på magten, og den manglende spænding om udfaldet kan måske afholde nogle borgere fra at stemme. En mindst lige så stor betydning kan en ændret befolkningssammensætning have. Høje-Taastrup og Vallensbæk er de to kommuner i landet, hvor andelen af udlændinge voksede mest mellem 2013 og 2023 - med over 10 procentpoint.

Også Ishøj, Brøndby, Ikast-Brande og Billund er eksempler på kommuner, hvor andelen af udlændinge er steget meget, mens valgdeltagelsen ved kommunalvalg er dalet.

Til kommunal- og regionsrådsvalg har udenlandske statsborgere med dansk bopæl stemmeret. EU-borgere og statsborgere fra Norge, Storbritannien og Island kan stemme, uanset hvornår de er flyttet til landet, mens personer fra øvrige lande skal have boet i Danmark uafbrudt i mindst fire år for at kunne deltage i valget.

Ved sidste uges valg havde hver 10. potentiel vælger et udenlandsk pas. Indenrigsministeriet oplyser, at 481.172 af de stemmeberettigede er udenlandske statsborgere, der bor i Danmark. Heraf kommer 281.316 fra andre lande i EU, Norden og Storbritannien.