Udenlandsk arbejdskraft er til politisk debat i en tid, hvor beskæftigelsen er på et højt niveau, og der skriges på hænder og hoveder på flere områder - blandt andet inden for velfærdsfagene.

Hvis man tror, at der ikke er sket en nævneværdig udvikling i forhold til antallet af udenlandske statsborgere i Danmark de senere år, mens asyl- og udlændingepolitikken er blevet strammet, tager man fejl.

NB-Kommune har trukket tal fra Danmarks Statistik, der viser, hvordan andelen af udenlandske statsborgere har ændret sig siden 2013. På landsplan er udlændingeandelen vokset med 3,8 procentpoint til 10,8 procent af den samlede befolkning. Men tallene dækker over store geografiske forskelle.

Både landkommuner i Jylland og københavnske omegnskommuner har fået langt flere borgere med ikke-danske pas. Forandringerne er mest udtalte i Høje-Taastrup og Vallensbæk, hvor andelen, der udgøres af udlændinge, er steget med 10 procentpoint.

I den jyske top ligger Billund, Ikast-Brande og Tønder, hvor andelen af udlændinge er mere end fordoblet.

Syd for et bælte mellem Ringkøbing-Skjern og Horsens er andelen generelt steget mere end landsgennemsnittet. De eneste undtagelser er Esbjerg og Kolding kommuner, der huser landsdelens to største byer. Også i universitetsbyerne Odense, Aarhus, Aalborg og Roskilde er udlændinges andel steget relativt lidt - alle steder mellem 1,8 og 2,1 procentpoint. Udviklingen har betydet, at de større bykommuner - med undtagelse af Københavns Kommune, hvor 19,5 procent af indbyggerne ikke er danskere - nu har en lavere koncentration af udlændinge end landsgennemsnittet.

Her skal det bemærkes, at disse data udelukkende vedrører udenlandske statsborgere. Efterkommere af indvandrere vil ikke indgå i tallene, og mange borgere med en anden etnisk baggrund end dansk regnes således ikke med.

Befolkningsudviklingen flugter med tendenserne på arbejdsmarkedet, viser nye tal, som Dansk Industri (DI) netop har offentliggjort. For ti år siden udgjorde internationale medarbejdere syv procent af arbejdsstyrken - siden da er andelen steget med fem procentpoint.

"Alene i 2022 voksede antallet af fuldtidsbeskæftigede internationale medarbejdere med mere end 36.000 fuldtidspersoner til et rekordhøjt niveau på knap 290.000 fuldtidsbeskæftigede, hvilket svarer til 12 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark", skriver DI.

Stigningen er fortsat ind i det første halvår af 2023, hvor der i flere måneder har været mere end 300.000 internationale medarbejdere, oplyser DI.