- Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Mette Frederiksen påtager sig medansvar for valgnederlag

Socialdemokratiet ser ind i et meget dårligt resultat ved kommunalvalget tirsdag. Og det er også formandens ansvar, siger partilederen.

Udgivet: 19/11/2025

Del artiklen:

"Jeg har altid et ansvar for det, der sker i Socialdemokratiet. Det har jeg selvsagt også i dag."

Sådan siger formand og statsminister Mette Frederiksen (S) før sin tale ved Socialdemokratiets valgfest på Arbejdermuseet i København.

Socialdemokratiet står til at få massiv tilbagegang ved kommunalvalget, lige som partiet i øvrigt også gik tilbage ved valget til Europa-Parlamentet sidste år.

Det er dermed det andet valgnederlag i træk for Socialdemokratiet, siden Mette Frederiksen dannede SVM-regeringen efter folketingsvalget i 2022.

I en højborg som Frederikshavn Kommune mister partiet sit absolutte flertal og bliver ikke engang det største parti, mens Socialdemokratiet slet ikke bliver repræsenteret i kommunerne på Fanø og Læsø.

Ved kommunalvalget i 2021 opnåede Socialdemokratiet 28,4 procent af samtlige stemmer.

Det var en tilbagegang på fire procentpoint i forhold til valget i 2017, og det var samtidig det dårligste kommunalvalg for Socialdemokratiet i nyere tid.

Et lille lys i mørket for Socialdemokratiet er, at partiet beholder sit absolutte flertal i Holbæk Kommune med borgmester Christina Krzyrosiak Hansen. Også her gik partiet dog tilbage.

/ritzau/

Sidst opdateret: 19/11/2025 - 08:18

Temaer: KV25

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]