Når stemmerne er talt op, fordeles mandaterne efter den d'Hondtske metode.

Den favoriserer store grupper, og derfor indgår partier ofte i valgforbund – især de mindre partier.

Fordelingen af mandater foregår først og fremmest ved, at man har stemmetallene for de enkelte grupper; grupperne kan være enkelte partier eller valgforbund.

Herefter divideres stemmetallene med 1, 2, 3 osv., indtil mandaterne er fordelt. Det illustreres længere nede i en tabel med et regneeksempel.

Logikken er, at det højeste stemmetal får mandaterne i rækkefølge efter antal stemmer.

Det vil sige, at man skal se et skema (se regneeksemplet nedenfor) for sig med antallet af stemmer på de enkelte grupper, og hvor mange de har, når de er blevet divideret, hvor mandaterne hele tiden fordeles i rækkefølge efter antal – og derfor kan mandaterne fordele sig forskudt alt efter, hvor mange gange det samlede antal er divideret.

Altså på grund af de enkelte gruppers stemmetal, hvis en for eksempel er markant større end en anden, kan der gives flere mandater i rækkefølge til den inden, at en anden gruppe får et mandat. Og netop derfor er valgforbund en fordel – især for mindre grupper.

Se regneeksemplet nedenfor for at forstå, i hvilken rækkefølge mandaterne fordeles, når stemmetallene divideres.

Læs mere om det danske valgsystem på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside her.

NB-Kommune bragte ved KV21 en artikel med historien bag denne optællingsmetode. Læs den nedenfor.