
- Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ø-topmøde om grøn omstilling af færger
Udgivet: 12/11/2025
Landets ø-borgmestre inviteres til møde på Samsø i januar, hvor grøn omstilling af færgerne til øerne er på dagsordenen.
Det er transportministeren, der er afsender af invitationen.
I 2021 og 2022 fik en række kommuner tilsagn om støtte til at omstille deres færgedrift til en grønnere profil, men på trods af stor interesse fra ø-kommunernes side og tilsagn om udmøntning af alle puljens midler, er det begrænset, hvad det har resulteret i af konkrete færgeløsninger, skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse.
"Jeg mener, vi har brug for at tage ideerne og drøftelserne om fremtidens ø-færger videre, og derfor glæder jeg mig til at tage dialogen med borgmestrene, og målet er at få et bedre billede af, hvordan en ø-færgepulje potentielt kan gentænkes", siger transportminister Thomas Danielsen.
SA
Sidst opdateret: 12/11/2025 - 09:39












































