
Genrefoto. - Foto: Mikkel Berg Pedersen/Freelance/Ritzau Scanpix
Flere vælgere beslutter sig i sidste øjeblik
Udgivet: 11/11/2025
Hele 42 procent af vælgerne besluttede sig først i den sidste uge op til valget ved KV21 for, hvor de ville sætte deres kryds. Det er noget af en stigning sammenlignet med tidligere, hvor det i 2009 blot var 27 procent.
Det skriver Momentum i en pressemeddelelse.
Ulrik Kjær, professor og kommunalforsker ved Syddansk Universitet, peger på, at en af forklaringerne kan være, at vælgerne i dag er mere tilbøjelige til at skifte, hvilket parti de stemmer på. Samtidig kaldet han udviklingen markant.
"Det er sjældent, at vi ser så tydeligt et mønster – og her er det altså ret markant, hvor mange flere der venter til den sidste uge eller endda først træffer beslutningen nærmest helt inde i stemmeboksen. Det siger jo noget om, at mange gerne vil stemme, men er i tvivl om, hvem de skal pege på," siger han til Momentum.
Læs mere om udviklingen her.
RMN
Sidst opdateret: 11/11/2025 - 12:10
Temaer: KV25













































