Kit Aagesen fra Nykøbing Sjælland Skole i Odsherred vandt prisen som Danmarks Sejeste Idrætslærer sidste år.

Kit Aagesen fra Nykøbing Sjælland Skole i Odsherred vandt prisen som Danmarks Sejeste Idrætslærer sidste år. - Foto: Pressefoto Hannibal Klok

Hvem er landets sejeste idrætslærer?

Udgivet: 03/11/2025

Del artiklen:

Jagten er gået ind efter landets mest inspirerende og engagerende idrætslærer eller idrætslærerteam.

For syvende år i træk kårer DIF Skole OL og Dansk Skoleidræt den lærer eller det team, der spiller en central rolle for elevernes fysiske, psykiske og sociale udvikling.

Alle, der kender en idrætslærer eller et idrætslærerteam, der gør en forskel, kan indstille deres kandidat/kandidater til prisen via platformen skoleol.dk frem til den 8. december 2025.

Blandt de indstillede kandidater udpeges fem finalister, og i januar kan alle stemme på deres favorit samme sted.

Afstemningen tæller 50% af vurderingen, og det samme gør juryens vurdering. Offentliggørelse af Danmarks Sejeste Idrætslærer 2025 sker ved en event på vinderens skole i begyndelsen af februar - og vinderen får 25.000 kr. til nyt idrætsudstyr og et gavekort til kurser.

I juryen sidder tidligere fodboldspiller og nuværende efterskolelærer William Kvist, forperson for Danske Skoleelever Magnus Herrmann, formand for Danmarks Idrætsforbund Hans Natorp, formand i Dansk Skoleidræt Morten Jørgensen og formand for idrætsfagligt udvalgt i Dansk Skoleidræt Malene Vissing Tønder.

SA

Sidst opdateret: 03/11/2025 - 10:18

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]