Kommunerne er allerede langt med forberedelserne til den største reform af beskæftigelsesindsatsen i årtier.

Ifølge en ny survey, som KL har gennemført, har næsten 9 ud af 10 kommuner taget stilling til, hvordan de vil arbejde med økonomien, og 6 ud af 10 kommuner har allerede en plan for, hvordan de realiserer besparelserne i de kommende år.

Det skriver NB-Beskæftigelse.

På JobCAMP i sidste uge præsenterede KL’s direktør og cheføkonom, Morten Mandøe, resultaterne og kaldte det ”imponerende”, hvor langt kommunerne er nået med planlægningen blot få måneder efter reformens vedtagelse.

"Det er bemærkelsesværdigt, at 60 procent af kommunerne allerede har en flerårig plan for besparelserne. En stor del af resten har foreløbigt taget stilling til de første år. Det viser, at kommunerne tager opgaven meget alvorligt,” sagde Morten Mandøe.

Politisk forankring afventer valget

Selv om den administrative organisering er på plads i langt de fleste kommuner, er det stadig uafklaret, hvor beskæftigelsesområdet politisk skal forankres.

Næsten 60 procent af kommunerne afventer den konstituering, der følger efter kommunalvalget, før den endelige placering i udvalg bliver besluttet.

Nogle kommuner overvejer at lægge beskæftigelsesområdet tættere sammen med enten socialområdet eller erhvervsområdet, mens andre vil fastholde et særskilt arbejdsmarkedsudvalg.

”Nogle kommuner fastholder beskæftigelse som et selvstændigt område, mens andre ser muligheder for at koble det sammen med social- eller erhvervsområdet. Der er ikke én rigtig løsning, og det afhænger af den enkelte kommunes størrelse og lokale behov,” sagde Mandøe.

Udsatte borgere i risikozonen

Morten Mandøe henviste i sit oplæg til den politiske session for kommunalpolitikere torsdag på JobCAMP, hvor politikerne blev bedt om at pege på de vigtigste mål og største risici ved reformen.

Mange ser et markant dilemma forude: Store dele af besparelserne er lagt på indsatser for udsatte borgere, som risikerer at falde mellem to stole eller gå under radaren.

”Frihedsgraderne giver mulighed for at skabe helhedsorienterede forløb omkring borgerne. Men hvis økonomien bliver styrende, risikerer vi, at de svageste tabes, mens indsatsen primært rettes mod dem med størst jobpotentiale,” gengav Mandøe.

Et pejlemærke for fremtiden

KL’s undersøgelse viser tydeligt, at kommunerne står over for et grundlæggende dilemma: Vil de nye frihedsgrader blive brugt til at styrke indsatsen og skabe værdi for borgere og virksomheder, eller vil sparekravene i sidste ende definere beskæftigelsespolitikken lokalt?

”Det allervigtigste, som de fleste af jer fremhæver, er, at vi lykkes med de unge og de udsatte,” sagde Morten Mandøe og understregede, at netop dette fokus bør vejlede kommunerne i prioriteringen af ressourcer og udviklingen af indsatsen i årene fremover.